RIK'er skifter til Brønshøj

RIK'er skifter til Brønshøj
Oskar Møller skifter til Brønshøj Boldklub, der spiller i 2. division. Foto: Berit Hvassum
| 8. FEB 2021 • 08:14
Jesper Gynther
Journalist

8. FEB 2021 • 08:14

FODBOLD

Efter at have prøvetrænet i klubben i en periode skifter Oskar Møller nu permanent til Brønshøj Boldklub, der spiller i 2. division, og som har bornholmske Lasse Holmgaard som træner.

Den 20-årige forsvarsspiller siger dermed også farvel til RIK, der spiller i Københavnsserien.

På Brønshøj Boldklubs hjemmeside udtrykker klubbens sportschef Thomas Ibsen glæde over signingen af bornholmeren.

– Oskar er en ung og spændende spiller på 20 år fra Bornholm. Han er en stor og stærk midterstopper, som med sin størrelse vil dominere luftrummet. Han har samtidig god fart og et fornuftigt afspil med bolden, siger han.

Sportschefen har fået et godt indtryk af Oskar Møller under prøvetræningsperioden, og nu handler det for forsvarsspilleren om at vænne til at spille kampe på et højere niveau.

– Oskar arbejder hårdt og koncentreret til træning og kamp. Vi forventer os meget af Oskar og tror på, at han kan kæmpe med om startpladserne. Men han skal også bruge foråret til at vænne sig til niveauet i 2. division, fortæller Thomas Ibsen.