Har snart 75 års-jubilæum: 'Indimellem får vi tæsk'

Kjeld Lundbæk

Journalist

Ejvind Ancher Pedersen var som sædvanlig på plads, da der blev spillet om bornholmsmesterskaberne i Poulsker-hallen. Det er næsten kun perioder med skader, der har holdt ham fra banen.

Intet bornholmsmesterskab uden Ejvind Ancher Pedersen. Således i år, hvor den nu 80-årige pederskerbo selvfølgelig var med til at repræsentere sin egen klub på hjemmebanen i Poulsker-hallen.

– Jeg kan godt lide at spille bordtennis - og det har jeg altid kunnet, siden jeg begyndte at spille som seks-årig i Dragør. Det er med til at holde hele kroppen i gang. Også synet, tror jeg. Det gælder hele tiden om at have øjnene rettet mod bolden.

– Så længe jeg kan bruge min krop, bliver jeg ved. Jeg spiller også en masse petanque, men det er jo ikke nær så krævende, fortæller Ejvind Ancher Pedersen.

Han kan altså snart fejre 75 års-jubilæum som bordtennisspiller, men der har været små pauser undervejs.

– Mest på grund af skader - for eksempel i armene. Men det er ikke noget, jeg mærker til nu. Den eneste forskel er nok, at jeg er blevet lidt langsommere, griner han.

– Jeg træner gerne to gange om ugen, men derudover spiller jeg også kampe. Jeg spiller stadig i Bornholmsserien sammen med Palle (Jensen, red.) og Michael (Funch Nielsen, red.). Vi vinder da nogle af vores kampe, men indimellem får vi også tæsk. Det betyder dog ikke så meget, når man ved, at man taber til nogen, der er bedre end én selv.

– Men når det gælder de mere jævnbyrdige kampe, er det noget andet. Jeg har lige spillet tre kampe, hvor jeg havde matchbolde i dem alle tre, men alligevel endte med at tabe. Så kan man da godt tillade sig at ærgre sig lidt.

Plads til temperament

Temperamentet har alle dage været Ejvind Ancher Pedersens følgesvend.

– Jeg har altid haft et heftigt temperament - det indrømmer jeg. Men det har jeg lagt lidt af mig med alderen. Men det er kun godt, hvis man har lidt temperament - det tror jeg virkelig. Det kan dog også godt gå hen og blive for meget. Der er nogle spillere, der råber og skriger hele tiden - så bliver det for meget. Så står jeg af.

Det er dog ikke kun det sociale element - at komme ud og se andre mennesker, der driver Ejvind Ancher Pedersen.

– Det er det også, men jeg vil også gerne vinde. Det der med kun at spille for sjov, hvor det er lige meget, om man vinder eller taber - det tænder ikke mig. Man må gerne udvise en vis form for vinderinstinkt. Så bliver det hele meget sjovere, synes jeg.

Med den erfaring, Poulsker-veteranen har, kan han godt blive lidt bekymret for bordtennissportens fremtid på Bornholm.

– Det er, som om det hele har stagneret lidt. Nu har vi fået Benjamin (Lillelund, red.) tilbage, og det er en fornøjelse at se ham spille på et niveau, som vi slet ikke er vant til at se. Men det er desværre en enlig svale, og vi ved jo heller ikke, hvor længe han bliver på øen. Resten af spillerne - ja, de bliver kun et år ældre for hvert år, der går.

Men der er også lyspunkter på ungdomssiden.

– I Poulsker har vi en formand, Palle Jensen, der laver et kæmpe arbejde for at skaffe flere spillere, og lige nu har vi ti ungdomsspillere. Det er flot for en lille klub som Poulsker, siger Ejvind Ancher Pedersen, idet han samtidig fremhæver en af PIF-spillerne, yngre drenge-bornholmsmesteren Valdemar Holm Larsen.

– Et kæmpe talent - kæmpe. Han skal nok blive til noget, hvis han selv vil.

På førsteholdet i Dragør

Ejvind Ancher Pedersen var i sine unge dage også en dygtig fodboldspiller.

– Jeg spillede på førsteholdet i Dragør, blandt andet sammen med Gunnar Weber, hvis nogen kan huske ham. Vi spillede en tid i Danmarksserien, hvor jeg også var med til at spille mod Viking på Rønne Stadion.

I 1982 gik turen til Bornholm, hvor Ejvind Ancher Pedersen meldte sig ind i Pedersker Idrætsforening. Her spillede han, indtil han var omkring 60 år.

– Jeg prøvede også at være træner i et enkelt år, hvor vi lå til oprykning til Bornholmsserien og blot skulle have uafgjort i den sidste kamp mod Klemensker for at rykke op. Det lykkedes os også at få udlignet til 1-1 i overtiden, men dommeren, Niels Bødker, blev ved med at lægge tid til. Jeg ved ikke hvorfor, men i hvert fald var det med til, at Klemensker også nåede at få scoret til 2-1.