Fire byer dyster mod hinanden

NOTITS | 22. APR 2025 • 14:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
22. APR 2025 • 14:00

Æren er på spil, når Nyker, Aarsballe, Klemensker og Rø for tredje gang skal kæmpe mod hinanden i Lokaldysten. Det mest aktive lokalsamfund vinder.

Dysten går kort sagt ud på at gå, løbe eller cykle så mange kilometer som muligt. Det har hvert lokalområde to timer til, og når resultatet bliver gjort op, sker det i forhold til indbyggertal.

Nyker lægger ud tirsdag den 29. april, og derefter følger Aarsballe, Klemensker og Rø de næste dage. Hvert sted kan lokalbefolkningen bare dukke op og være med, og vinderchancerne vokser, hvis mange deltager, fortæller arrangøren.

Selv om det hele er pakket ind i en dyst, handler det lige så meget om fællesskab og sammenhold. Først møder deltagerne hinanden i det lokalområde, de bor, og når resultatet er gjort op efter den sidste dag i Rø, er der spisning, hygge og pokaloverrækkelse i Rø Medborgerhus.

FÅ ABONNEMENT