Peter Clausen er fodboldformand og med i bestyrelsen i Svaneke IK og er også træner for U-14 pigerne i Svaneke.
Peter har gennem flere år været fodboldformand. Dette til stor glæde for både børn, unge og deres forældre og for hele vores seniorafdeling. Fodboldafdelingen har vokset sig større og større, mens Peter har været formand, og der er kommet flere aktiviteter. Peter tænker hele tiden udvikling og ser muligheder, og han laver et kæmpe arbejde for at skaffe trænere til alle klubbens hold. Han arbejder også for, at de trænere, der er i klubben, har mulighed for at tage forskellige trænerkurser, og han bruger sit store netværk inden for fodbold til at skaffe trænere eller andre, der kan hjælpe med forskellige ting i klubben.
Gennem det sidste år er der nu også kommet et dameseniorhold i Svaneke. Her har Peter også haft en positiv indflydelse på det. Han har skaffet sponsor til samtlige af klubbens hold, og dermed har alle hold fået nyt spillertøj. Peter er også ved at arrangere en fodboldskole for piger til sommer. Peter ser også sig selv som praktisk mand i klubben. Han pumper bolde til sæsonstart, vasker overtrækstrøjer og sørger for rekvisitter til træningen.
Svaneke IK har gennem de sidste par år udviklet sig til at havde en ret stor pigeforboldafdeling, og her har Peter vejledt pigetrænere og kommet med mange gode ideer. I sommers manglede vi en pigetræner. Her sprang Peter selv til og giver nu pigerne på klubbens U14- og U12-hold en rigtig kvalificeret træning.
Peter har derudover flere opgaver i bestyrelsen. Peter står for meget af vores medie, da han styrer vores hjemmeside og vores facebook side. Han er god til hele tiden at holde os i SIK opdateret på, hvad der sker i klubben, og hvad der sker i fremtiden. Det skal også nævnes, at Peter og hans kone står for salg hos Klunserkonge. I de her coronatider, hvor meget er blevet aflyst, blandt andet vores store loppemarked, har de hele tiden søger for vores bod hos klonserkongen. Det har gjort, at vi som klub, ikke har haft et underskud, selvom at vi ikke fik afholdt vores ellers livsvigtige loppemarked.