BHS-PL Beton-chef: Svært at kæmpe mod de store holds millionbudgetter

Sportsdirektør er tilfreds med det bornholmske cykelholds indsats i PostNord Danmark Rundt.
Med årets PostNord Danmark Rundt lidt på afstand erklærer sportsdirektør Christian Kofod Andreasen sig tilfreds med det bornholmske cykelhold BHS-PL Beton Bornholms indsats i det store danske etapeløb.
– Vi fightede med alt hvad vi havde, men mod de store holds kæmpe millionbudgetter er det nogle gange en ekstrem svær opgave.
– Jeg synes, vi fik vist os godt frem. Vi lagde os ikke ned, men fandt som altid nye veje for, hvordan vi kunne eksponere vores hold.
– Det lykkedes vi med, og jeg er stolt af vores hold efter denne rundtur, opsummerer Christian Kofod Andreasen på Instagram.
Især på sidstedagen, hvor alt ellers mest handlede om, om bornholmske Magnus Cort, der kører for det norske Uno X-hold, kunne fravriste den førende belgier Arnaud De Lie den samlede sejr, lykkedes der BHS-PL Beton Bornholm at føre sig frem.
Efter en times hård kamp lykkedes det omsider en udbrudsgruppe at slippe væk. Og endnu en gang med BHS-PL Beton-rytteren Victor Grue Enggaard blandt de seks mand, som fik masser af tv-tid gennem dagens etape.
– Victor, som blev hyldet på runderne på hjemmebane, er født og opvokset i målbyen Gladsaxe. Derfor var det også en helt specielt oplevelse, da han fortjent blev kåret som dagens fighter foran et kæmpe publikum, skriver Christian Kofod Andreasen.
Også Martin Szodoky kom på podiet på finaledagen, da han blev kåret som årets fighter i PostNord Danmark Rundt.
Martin Szodoky blev kåret som årets fighter i PostNord Danmark Rundt, mens Victor Grue Enggaard fik prisen som dagens fighter på femte og sidste etape. Eget foto

NYT JOB
MEST LÆSTE


Röryggjuer
Kan bruges om en rød ko, tyr eller kalv med en hvid stribe langs ryggen. Man kan eksempelvis tale om ‘et röryggjut kraitur’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration