1902software.dk tilbyder forskellige enten manuelle eller automatiserede web- og softwaretests, så din hjemmeside altid kører upåklageligt. I samarbejde med dit udviklingsteam tester 1902 Software din hjemmeside, webshop eller hvad du ellers har af software for at finde og derefter rapportere eventuelle fejl til dig, så du kan udbedre dem, sikre dit system og være sikker på at have en effektiv og velfungerende hjemmeside.
2) Gør den mobilvenlig
I dag kommer en stor del af dine besøgende ind på din hjemmeside via deres mobiler, og derfor er det vigtigt at have en mobilvenlig hjemmeside. Mobilsiden skal være mere enkel og overskuelig end hjemmeside, og den skal kunne tilpasse sig forskellige enheder, styresystemer og browsere. Alt efter hvilket CMS du bruger, bør du have mulighed for at vælge forskellige funktioner og optimere din mobilside, så den altid står skarpt og lever op til de samme krav om load-hastighed, billedopløsning, nem navigering osv. som din hjemmeside.
3) Skab relevant og kvalitetsrigt indhold
Længere nede nævner vi SEO, og det handler dette punkt også en smule om: at skabe relevant og kvalitetsrigt indhold. Dårligt indhold får de besøgende til hurtigt at forlade din hjemmeside, og hvis du har en masse irrelevant indhold med, kan det være så uhensigtsmæssigt at finde rundt i, at de hurtigt forlader din side igen. Velskrevne og dækkende overskrifter er vigtigere, end de fleste tror, og det kan gøre en stor forskel for, om en besøgende bliver på siden og læser indholdet eller hurtigt går videre. Husk desuden at opdatere indhold med produktoplysninger, åbningstider og nye artikler.
4) Gør det nemt at navigere på siden
Det skal være nemt for brugerne at finde det, de leder efter. Ud over at forbedre brugeroplevelsen giver det dig også en fordel i søgemaskinerne, fordi det er nemmere for dem at indeksere dit indhold, hvis det er godt organiseret. Måder at gøre det nemt at navigere er blandt andet ved at linke til startsiden fra dit logo på hjemmesiden, have en overskuelig menustruktur i toppen og kontaktoplysninger, SoMe-ikoner og andre relevante links i sidefoden.
5) Sørg for et enkelt og stilet design
Du går aldrig galt med en enkel og stilet hjemmeside. Det giver hurtigt den modsatte effekt, hvis du prøver for hårdt med temaer, grafikker og smarte funktioner – det bliver hurtigt forstyrrende og forvirrende for de besøgende.