Trøst om trist udvikling: Det er gået hurtigere end vi havde regnet med

Selvom kommunens kassebeholdning er på vej i den gale retning, er det ikke vejen frem at gå ind og genåbne budgettet nu og her. Det mener borgmester Jacob Trøst, der samtidig erkender, at det er tid til at slå bremserne lidt i. 

– Jeg synes, det er bekymrende, for det er gået hurtigere, end vi havde regnet med.

Sådan siger borgmester Jacob Trøst (K) om den nuværende økonomiske situation i Bornholms Regionskommune, hvor man da også skal være ualmindelig optimistisk, hvis man skal finde noget positivt at sige. Frem mod de kommende budgetforhandlinger er der blevet fremlagt et sparekatalog, hvor sparerammen er på 119 millioner kroner, og derudover er kommunens kassebeholdning på vej i den gale retning.

– Det er jo næsten en uhyggelig graf. På fem måneder er den gennemsnitlige kassebeholdning faldet med over 50 millioner. Man kan sige, at der ikke er noget akut panik, men der er en sikker kurs mod afgrunden, lød det i sidste uge fra Arne Ullum, der er chefredaktør på mediet NB Økonomi og har ekspertise indenfor kommunal økonomi.

Og Jacob Trøst erkender, at det særligt det seneste halve år er gået ekstra hurtigt den forkerte vej.

– En del af forklaringen er det her merforbrug, der har været, og der er det vigtige for mig, at der bliver lavet en plan, som man for eksempel har gjort på børn- og familieområdet, hvor man har lavet en genopretningsplan. Jeg er tryg ved, at det nok skal lykkes at få rettet op på den del, siger borgmesteren.

Skal ikke regulere nu

Ifølge Arne Ullum er det nødvendigt for regionskommunen at reagere nu frem for at vente til, man lægger budgettet for 2024.

– Ud fra konventionel økonomisk visdom, skulle man begynde at reagere nu, og hvis jeg var vært i "Luksusfælden for kommunerne", ville jeg sige, at det er nu, I skal begynde, for det tager tid at gennemføre besparelser, og jo kortere tid man har til dem, des mere brutalt bliver det. Sådan er det, fortalte han, men sådan ser Jacob Trøst ikke på situationen.

– Jeg ved godt, det kan være fristende at gå ind og gøre noget her og nu, og det er klart, at det vil en økonom sige, at man skal. Men det giver bare nogle bølger i organisationen og blandt borgerne i vores institutioner, hver gang vi laver de her ting. Det giver en utryghed, og hvis vi går ind i utide og begynder at regulere, så skaber vi endnu mere af den slags, siger Trøst og fortsætter:

– Jeg synes, vi skal lægge kræfterne i det store budgetarbejde, som vi er i gang med nu. Det er der, vi skal lave en sund plan for BRK’s økonomi.

Du kan ikke være nervøs for, at man ved at vente risikerer at skulle lave mere voldsomme tiltag i fremtiden?

– Nej, der vil jeg hellere tro og satse på, at det budget vi laver, inklusive overslagsårene, er fornuftigt og langsigtet. Situationen havde selvfølgelig været en anden, hvis vi havde været helt nede, hvor indenrigsministeren bankede på døren.

I praksis hedder det, at hvis en kommune rammer en nedre grænse på 1.000 kroner per borger, bliver den sat under administration af Indenrigs- og Boligministeriet. Og med den nuværende tendens vil Bornholm ramme den grænse indenfor et år, hvis der ikke bliver gjort noget, vurderer Arne Ullum. Og den udvikling gør da også, at man er nødt til at være mere påpasselig med kassebeholdningen.

– Det er klart, når vi nærmer os en situation, hvor vi ikke har penge i kassen, så skal vi begynde at slå bremserne i. Vi kan nok godt komme igennem med det kassetræk, vi har lagt ind i budgettet for 24, men 25 skal vi lige genbesøge, siger Jacob Trøst.

Skyder ikke baglæns

Den negative udvikling på kommunens kassebeholdning strækker sig tilbage til, før Trøst blev borgmester, men det får ham ikke til at sige, at man har været for letomgængelig med kassen tidligere.

– Jeg vil ikke skyde skylden på mine forgængere. Det, der springer mest i øjnene på mig, er efterslæbet på havneområdet, og så har vi også set en stigning i antallet af anbringelser. Det ser man også i andre kommuner, og det er svært at sige, det er nogens skyld, når der er en stigning på det specialiserede socialområde i alle kommuner.

Men har man så været for optimistisk i forhold til fremtiden?

– Ja og nej. Der har også været nogle faktorer, der har gjort det svært at forudse tingene. Stigende materiale- energipriser og så videre. Vi kan jo se, at nogle af vores projekter er blevet væsentligt dyrere, end vi havde forudset. Jeg vil faktisk skyde den primære skyld på de her uforudsete omstændigheder, som man ikke havde en chance for at forudse, forklarer Jacob Trøst.

Han erkender dog, at der nok godt kan være en tendens til, at politikere nogle gange tror lige lovlig meget på, at tingene kan lade sig gøre. Og der bliver måske sagt ja til nye projekter, uden det er helt gennemtænkt, hvor arbejdstimerne og udgifterne skal tages fra.

– Det er i virkeligheden meget sundt, at det her skaber mere opmærksomhed på, at vi altså har begrænsede ressourcer til alle de "gode ideer", vi politikere har.

Burde man ikke have været opmærksom på det før og indset det en postgang eller to forinden?

– Jo, det kan man sige. Men jeg tror, vi nu er nået til, at når der kommer nogen med en idé til et nyt projekt, uanset hvor god idé man synes, det er, så er det første jeg tænker på: "Hvor skal pengene komme fra?"

Hårde beslutninger

Hvor optimistisk er du på længere sigt omkring, at Bornholm kan komme op på et niveau, hvor det ikke er hver eneste øre, der skal vendes og drejes?

– Jeg tror, vi skal nogle år ud i fremtiden for at nå dertil. Det handler blandt andet også om, hvorvidt der er politisk vilje til at lave nogle overslagsår, der ser fornuftige ud, siger Jacob Trøst, der gerne ser, at man ikke skal ud i samme spareøvelse år efter år.

– Det vil kræve nogle hårde beslutninger, men jeg tror, det er det bedste for organisationen og borgerne. Jeg tror, det kan lade sig gøre, og jeg håber, vi kan finde en løsning, hvor vi får taget en stor del af de, som jeg ser det, nødvendige besparelser i år.