Trøst bestiller samlet overblik over energiøens krav og muligheder

Kommunalbestyrelsen er enig om at ville have mere hånd i hanke med den kommende energiø. Men det kan gøres på mange måder, og efter aftale med de andre partier beder borgmester Jacob Trøst nu embedsfolkene om et overblik over mulighederne.

Der er brug for, at kommunalbestyrelsen kommer meget mere med i de store beslutninger, som Bornholm står over for med den kommende energiø.

Det er kommunalbestyrelsen til en start enig om, viste mandagens møde mellem partiernes gruppeformænd. Tilbage står nu at finde ud af, hvordan energiøen skal forankres rent politisk.

Det kan man gøre på adskillige måder, og derfor blev partierne mandag enige om at bestille et samlet overblik over mulighederne.

Kommunens administration skal samtidig levere et bud på hvilke nye arbejdsopgaver, der knytter sig til energiøen, og hvor mange medarbejdere det giver behov for. Derfor har borgmester Jacob Trøst (K) nu bestilt et samlet overblik.

– Jeg har bedt administrationen om at komme med et oplæg om, hvilke muligheder vi har, også rent juridisk. Jeg har også bedt om et bud på, hvad der er behov for at afsætte af ressourcer og medarbejdere, fortæller Jacob Trøst.

– Jeg har desuden bedt om et oplæg om, hvad der er af muligheder for at skabe en politisk struktur omkring arbejdet med energiøen. Socialdemokratiet foreslår en task force, men det kan være et paragraf 17 stk. 4-udvalg, eller vi kan holde flere temamøder i koommunalbestyrelsen, hvis vi ikke vil afsætte ekstra ressourcer, siger han.

Hidtil har borgmesteren orienteret de andre partier ved de jævnlige, uformelle møder for gruppeformændene. Men den form giver problemer i takt med, at energiøen rykker tættere på og bliver mere konkret, også for aktører uden for Bornholm.

– Gruppeformandsmøderne kan ikke træffe beslutninger, og der er behov for, at hele kommunalbestyrelsen bliver inddraget omkring energiøen, siger Jacob Trøst.

Mange enkeltsager på vej

Socialdemokratiet gav i forrige uge sit bud på, hvordan Bornholm skal blive i stand til at træffe løbende beslutninger om energiøen på en måde, der er demokratisk forankret.

Under navnet Helhedsplanen foreslog Socialdemokratiet her at lægge megen beslutningskraft ud to forkellige steder: Dels til Baltic Energy Island, der allerede er etableret i det gamle elværk i Rønne – og dels til en helt eller delvist enhed, som S gav arbejdtitlen en task force.

– Det kan også være, at andre ser behov for noget, som vi ikke har med i helhedsplanen. Det vil vi i så fald synes er helt fint. I hvert fald går jeg ud fra, at vi nu har en enighed om at gå i en bestemt retning, og at det starter med, at borgmesteren og administrationen kommer med et oplæg, siger gruppeformand Claus Larsen-Jensen (S).

Energiøen vil i praksis rejse et stort antal enkeltsager længere henne ad vejen. De vil blive behandlet som netop enkeltsager, også hvis alle kommunalbestyrelsens partier skulle ende med at blive enige om de overordnede rammer omkring arbejdet med energiøen.

– Man kan ikke vride armen om på kommunalbestyrelsen ved én gang for alle at lægge alle dele af energiøen og samtlige enkeltsager omkring den op som én samlet sag, siger Claus Larsen-Jensen.

– De enkelte dele af alt det, der knytter sig til energiøen, vil ende som enkeltsager i kommunalbestyrelsen. Om vi for eksempel skal sætte plads af til en grøn erhvervspark og til power-to-x vil blive enkeltsager, som kommunalbestyrelsen skal stemme individuelt om, siger han.

– Hvis der for eksempel skal udlægges et nyt område om erhvervsområde, må man jo forholde sig til det som en enkeltstående sag. Det vil ikke adskille sig fra andre lokalplan- og kommuneplansager, siger også gruppeformand Morten Riis (EL).

Enhedslisten er sammen med Venstre det mest forbeholdne parti over for at tænke energiøen større end det landanlæg, der med sikkerhed vil komme. Det har ikke ændret sig, selvom også EL mandag stod bag at skaffe et samlet overblik over mange af de spørgsmål, som energiøen rejser.

– Meget af energiøens politiske forankring mener vi godt, at vi kan rumme indenfor den udvalgsstruktur, som vi allerede har. Uden at vi behøver at oprette nye organer til det. Vi mener ikke nødvendigvis, at vi behøver et udviklingsforum eller en task force til energiøen, siger Morten Riis.

– Jeg synes også, at der er nogle uafklarede ting i Socialdemkratiets oplæg, for eksempel om Bornholm skal kobles på elforbindelsen fra energiøen. Det ved jeg da ikke, om vi skal, for det vil blive meget dyrt at etablere, og vi har jo ogå et udmærket søkabel til Sverige, som man måske i stedet skulle bygge ud på.

– Der er mange gode ting i arbejdspapiret fra Socialdemokratiet. Men vi står over for et sparekrav på 130 millioner kroner næste år, og jeg kan også godt være nervøs for, at det kan blive større endnu. Socialdemokratiet foreslår så at sætte to millioner kroner af til medarbejdere, der kun arbejder med energiøen, siger Morten Riis.

– Så jeg vil i hvert fald gerne vide, hvad de her stillinger af løfte af arbejdsopgaver, der ikke allerede bliver løftet i dag. Sådan nogle arbejdsbeskrivelser ville vi jo kræve omkring enhver nyoprettet stilling, så det er vel også kun rimeligt her.