Søren Schow kritiserer Enhedslistens nye praksis med at bruge høringssvar som løftestang til at kalde ændringer i politiske sager frem ved hjælp af kommunens embedsfolk. I sensommeren sendte Enhedslisten også et høringssvar ind i sagen om bibliotekernes fremtid.
– Enhedslisten har sendt et høringssvar ind, og de har også fået noget af det skrevet ind i planstrategien. Det vil jeg gerne høre, hvordan de andre partier stiller sig til, siger han.
– Vi kunne også godt været kommet med et høringssvar, hvor vi kunne have fået administrationen til at skrive noget af det ind i planstrategien. Sådan har vi bare aldrig arbejdet, siger Søren Schow.
Løsgængeren anerkender Enhedslistens ret til at bruge høringssvar, men mener samtidig, at metoden kortslutter kommunalbestyrelsens arbejde.
– Ved at et parti er begyndt at skrive høringssvar fratager man os andre muligheden for at lave politiske aftaler med hinanden. I stedet henvender Enhedslisten sig her direkte til administrationen, der så skriver noget af det ind, fordi de tror, at der er flertal for det, siger Søren Schow.
– Så kan man spørge, om Enhedslisten da ikke må skrive høringssvar? Og jo, det må de godt. Jeg troede bare, at de var i politik for at lave politik sammen med os andre, siger han.
I praksis ønsker Søren Schow mindst én af Enhedslistens tre nye tilføjelser fra høringssvaret pillet ud af planstrategien.
– Jeg kunne godt finde på at sige, at vi vil have Enhedslistens tilføjelser ud, hvis vi skal stemme for den her planstrategi. I hvert fald deres tilføjelse om den grønne trepartsaftale, siger han.
– I gamle dage havde det her ikke forekommet. For her havde borgmesteren stillet to spørgsmål, nemlig "Hvad vil jeg gerne have til at stå i den her planstrategi?" og "Kan jeg få et flertal igennem for det?" siger Søren Schow.
– Jacob Trøst er nødt til at sætte sig for bordenden. Det kan han gøre ved at ringe rundt til os og bede os om at vise ham, hvor flertallet er henne.