Politikere har problemer med den fælles vision

"Fællesskabet Bornholm" er overskriften på den vision, som det nye kuld kommunalpolitikere har arbejdet på i de første seks måneder af valgperioden.

Det var meningen, at visionen skulle være vedtaget på mandagens kommunalbestyrelsesmøde, men borgmester Jacob Trøst (K) valgte at pille punktet af dagsordenen inden mødets start.

– Jeg har indkaldt til et ekstra møde i august, fordi jeg ikke mener, at vi har drøftet det færdigt, sagde borgmesteren.

Baggrunden er, at der tidligere på måneden blev foretaget væsentlige ændringer til visionen, da økonomi- og klimaudvalget – som ikke har deltagelse af alle partier – havde den til debat.

En hel kategori om "det gode seniorliv" kom med, ligesom udvalget ændrede på klimamål og tilføjede punkter om vandkvalitet, sammenhængende naturområder og regionskommunen som en attraktiv arbejdsplads.

I både første og andet udkast til visionen fremhæver politikerne, at de i denne valgperiode sætter "børn og unge højt på dagsordenen, for Bornholm skal være et godt sted at vokse op for alle børn".

Men i andet udkast er denne sætning tilføjet:

"I denne valgperiode sætter vi endnu engang fokus på de ældre; den befolkningsgruppe, som vokser mest og som har brug for fællesskabet – både det nære og det store fællesskab."

V: Ikke fair

Kort fortalt blev visionen markant længere, og det møder kritik fra Søren Schow (V), der som den eneste stemte imod ændringerne, som blev foreslået i økonomi- og klimaudvalget.

– Der kom enormt meget på, og det synes jeg ikke er fair over for hele kommunalbestyrelsen, siger han til Tidende.

Han mener, at processen har været forfejlet.

– Vi har tidligere taget til Ystad i et par dage og er blevet enige om, hvad vores vision skal være for Bornholm de næste fire år. I år sad vi på Green Solution House og kunne ikke rigtige blive enige om noget. Efterfølgende har Jacob Trøst skrevet rundt, og så havde vi et økonomiudvalgsmøde, hvor der kom mange ændringer, forklarer han.

For viceborgmester Morten Riis (EL) er det forståeligt, at visionsarbejdet kræver mere i denne valgperiode.

– 13 ud af 23 er nye i kommunalbestyrelsen, og nogle ting kører bare på en anden og mindre rutinepræget måde, end hvis der var flere gengangere, siger Enhedslistens frontfigur, der er en af kommunalbestyrelsen erfarne medlemmer.

Morten Riis fortæller, at han har opfordret Jacob Trøst til at tage sig god tid med visionsarbejdet.

– Det, der betyder noget, er, at så mange som muligt får et ejerskab til den. Ellers bliver der en overhængende risiko for, at det bare bliver et papir, vi har liggende i skuffen i tre et halvt år, siger Morten Riis.

Han betegner visionen som "et vigtigt stykke papir", der kan sikre fælles fodslag på tværs af partierne. De prioriterede afsnit i visionen er nyttige at minde sig selv om, både når der er penge nok til at investere og når besparelser er på dagsordenen, som det der ud til at blive tilfældet ved årets budgetforhandlinger.

– Selv når man er ved at skære ned, er det vigtigt at vide, hvad der er kernen for os, siger Morten Riis.

I økonomi- og klimaudvalget lavede I en masse tilføjelser, og den nye vision ser ud til at blive meget længere end visionen fra sidste valgperiode. Vil det ikke svække en vision, hvis den bliver for bred?

– Den risiko er det, for så bliver det en upræcis vision, siger Morten Riis og kommenterer det nye afsnit "fælles om det gode seniorliv", der er blevet tilføjet sent:

– For de ældre er der også nogle ting, vi skal indfri, og de er også en del af de 42.000.

Venstre mener, at visionen mangler blik for erhvervslivet og folk i den arbejdsdygtige alder.

– Vi har ingen ambitioner for erhvervslivet, og det, synes jeg, er problematisk. Og der er heller ikke noget, der dækker den almindelige bornholmer ud over børn og ældre, siger Søren Schow.

Tilgængelige boliger

Et af Enhedslistens sene fingeraftryk er ordet tilgængelige i "flere tilgængelige boliger". Det er for at markere, at boligpolitikken ikke blot skal handle om mere nybyggeri, men også om at gøre flere af de boliger, som ikke anvendes som helårsboliger i dag, tilgængelige for folk, der bor og arbejder på Bornholm hele året, fortæller Morten Riis.

Spørgsmålet om at genindføre bopælspligt i byer, som blev fritaget i 2014, deler imidlertid kommunalbestyrelsen, så det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at andre partier vil være betænkelige ved at få antydninger af bopælspligt med i den fælles vision.

I august skal kommunalbestyrelsen have en diskussion om visionen på et temamøde i byrådssalen, inden den kan vedtages.

Det nuværende udkast til "Vision - Fællesskabet Bornholm"

"Kodeordet for kommunalbestyrelsens vision for Bornholm er Fællesskaberne. Det er fællesskaberne, der bærer samfundet. Ordet ”kommune” betyder fællesskab, og i dette tilfælde et fællesskab for alle bornholmere. Alle ønsker grundlæggende, at Bornholm er et samfund præget af positiv udvikling, hvor det både er godt at være barn og voksen. Vi kan have forskellige holdninger til, hvordan vi når dertil, men målet er det samme.

For at vi skaber et Fællesskabet Bornholm, kræver det noget af os alle. Både, at vi som politikere eller medarbejdere arbejder med det til daglig, at vi som erhvervsliv understøtter udviklingen, og at vi som borgere deltager i de fællesskaber, der kitter samfundet sammen.

For at opnå Fællesskabet Bornholm er kommunalbestyrelsen enige om, at det kræver, at basis er på plads. Det betyder helt konkret, at der er områder, som er vigtige at fokusere på i de kommende år. Nemlig de områder, der skal drive en god udvikling for Bornholm.

 

Fælles om grundlaget for velfærden

– 42.000 indbyggere på Bornholm

– Flere tilgængelige boliger

– Flere jobs og flere hænder

– BRK som attraktiv arbejdsplads

Fælles om børn- og unge

– En god, kreativ og samlende folkeskole

– Høj kvalitet i dagtilbud og fokus på tidlig indsats

– En sammenhængende ungeindsats

Fælles om det gode seniorliv:

– Øget fremkommelighed

– Fællesskaber for alle aldre

– Skabe mulighed for at være så selvhjulpen som muligt

Fælles om det unikke

– Beskyttelse og benyttelse af vores unikke natur- og kulturmiljøer

– Flere sammenhængende naturområder

– Sikre vandkvaliteten for grundvand, søer og vandløb og vores kystvande

– Bevarelse af kulturarven og rammer for kulturudviklingen

Fælles om et sundere Bornholm

– Flere sunde bornholmere

– Bedre muligheder for fysisk aktivitet og adgang til naturen

Fælles om den grønne omstilling

– Klima-neutral i 2040

– 70% CO2 reduktion i 2025

– Fossilfri i 2040

– Affaldsfri i 2032

Bornholm er meget mere end det, vi beskriver her. Regionskommunen leverer service til mange borgere, og det fortsætter vi selvfølgelig med, ligesom vi fortsætter med at udvikle vores service på alle områder.

I denne valgperiode sætter vi endnu engang fokus på de ældre; den befolkningsgruppe, som vokser mest og som har brug for fællesskabet – både det nære og det store fællesskab.

Men i denne valgperiode sætter vi også børn og unge højt på dagsordenen, for Bornholm skal være et godt sted at vokse op for alle børn.

Visionen sætter retning for vores arbejde og hvordan vi forholder os til den store udvikling vores samfund kommer til at gennemgå, de næste 10 år. Den grønne omstilling er essentiel, samtidig med at vi skal bevare alt det der gør Bornholm til Bornholm.

Sidst men ikke mindst skal vi være sundere, både i krop og sjæl.

Samlet set er det ambitiøst projekt, men det er også nødvendigt for at blive Fællesskabet Bornholm."

Kilde: Bornholms Regionskommune

 

 

Fakta

Første udkast

Dette er første udkast til visionen, som den var skrevet efter et visionsseminar og inden mødet i økonomi- og klimaudvalget.

Fælles om grundlaget for velfærden

– 42.000 bornholmere

– Flere boliger

– Flere jobs og flere hænder

Fælles om børn- og unge

– En god og tryg folkeskole

– En god start på livet

– En god start på voksenlivet

Fælles om det unikke

– Beskyttelse og benyttelse af vores unikke natur- og kulturmiljøer

– Bevarelse af kulturarven og rammer for kulturudviklingen

Fælles om et sundere Bornholm

– Flere sunde bornholmere

– Bedre muligheder for fysisk aktivitet og adgang til naturen

Fælles om den grønne omstilling

– Klima-neutral i 2050

– (kommende delmål fra DK2020)

– Fossilfri i 2040