En gang om året hejser vi det røde flag

Arbejdernes internationale kampdag den 1. maj markeres mange steder i verden. Også i Svaneke, hvor et særligt arrangement nyder stor popularitet.

Kalenderen er fyldt med mærkedage. Vi har lige passeret 5. april, hvor man nogle steder på øen markerede 80-året for russernes afrejse fra Bornholm i 1946. Flere bornholmere og dele af pressen forargedes over, at kong Frederik og dronningen ikke deltog i festlighederne, hverken i kirken i Rønne på selve dagen eller i Haslehallen dagen efter. Men var de overhovedet inviteret?

1. maj er den næste store mærkedag i kalenderen. Det er arbejdernes internationale kampdag – og har været det siden 1880. Verden over markeres 1. maj med optog, taler, sang, demonstrationer og paroler om sammenhold, lighed og solidaritet.

I Danmark er Fælledparken i København hovedscenen for 1 maj. På sit højeste i 1970’erne til 1990’erne samledes hvert år 100.000 – 120.000 deltagere. Siden har tilslutningen været for nedadgående.

1. maj på Bornholm

På Bornholm er 1. maj også blevet fejret ved forskellige arrangementer igennem årene. Socialdemokratiet, partierne til venstre herfor, fagforeninger m.fl. har stået som indbydere til forskellige festpladser, fx Kyllingemoderen, Villa Nova, Bornholms Efterskole. Men også her på øen er deltagerantallet på vej ned.

I nogle år har fejringerne været delt op på forskellige konstellationer af partier og fagforeninger. I 2024 holdt Fagbevægelsens Hovedorganisation sit eget arrangement; Enhedslisten, Alternativet og SF havde et fælles arrangement på Galløkken; og Socialdemokratiet markerede dagen for sig selv. Sidste år var der dog fælles 1. maj-arrangement i haven ved Raschs Pakhus i Rønne, men i år er der igen splittelse, idet Enhedslisten går solo.

Røde faner i Svaneke

I modsætning til det faldende deltagerantal mange steder, er der altid fulde huse ved 1. maj arrangementet hos ”Røde Ivan” i Svaneke. Der kommer i hundredvis, siges det. Og skal man tale om en tendens, så er den for opadgående. Siden 2010 er man samledes i hans have til arbejdersange, taler, og hygge. Og til forskel fra de andre steder har der ikke her været tale om fraktionerings-bøvl og særarrangementer for Enhedslistefolk og SF’ere, fagbevægelsen, eller socialdemokraterne. Alle er velkomne.

Blandt de mange deltagere ser man ikke kun de ”overbeviste” fra venstrefløjen – dem der kommer og får bekræftet egne politiske grundholdninger. Der kommer også hvert år nogle fra byens bedre, højredrejede borgerskab. De indfinder sig måske for at få deres egne synspunkter udfordret – eller bare for at hygge sig i det gode selskab. Men det er ikke kun de lokale, der møder op. Folk kommer rejsende hertil. Både røde og blå. De sidste par år har man fx kunnet møde en udenøs journalist, tidligere Europaparlaments-kandidat for Venstre. Og stort set hvert år ser man en borgerlig eksminister blandt tilhørerne.

Arrangementet indledes med, at musikere oppe fra et fladt tag på udhuset afspiller Oscar Hansens stolte kampsang, og forsamlingen stemmer i:

Når jeg ser et rødt flag smælde

på en blank og vårfrisk dag,

kan jeg høre det sælsomt fortælle

om min verden, mit folk og min sag...

Derefter er der små optrædener fra scenen. Et af de faste punkter her er sangen om Joe Hill, en svenskfødt, amerikansk protestsanger og fagforeningsaktivist, som agiterede for bedre vilkår for arbejdere, og som blev henrettet på et tvivlsomt grundlag i 1915 i Utah.

Man synger også gerne Jan Toftlunds lettere venstrefløjs-selvironiske hyldestsang, hvor omkvædet begynder med ”Slut op, nu fejrer vi den første maj. Klassekampen gælder også dig”. Og i et af versene hedder det: ”Engang om året hejser vi det røde flag, så folk kan se, vi stadig kæmper for en sag”.

Den hemmelige taler

Arrangementets højdepunkt udgår fra hovedtalerstolen. Det er den hemmelige taler, som giver en statusrapport og skarpvinklet analyse af den politiske situation i Danmark og verden i øvrigt. Begrebet

den hemmelige taler refererer til, at hovedtalerens identitet først afsløres for publikum i det øjeblik, han/hun træder ud på talerstolen. Indtil da har Ivan formået at afvise alle, som i månederne, ugerne og dagene op til har forsøgt at få ham til at afsløre navnet.

Ser man på talerlisten igennem årene, finder man prominente navne. Alle har ifølge arrangøren som grundregel skullet have en eller anden nuance af rød i deres politiske holdning, gerne højrød. Den første taler – i 2010 – var VS’eren Villo Sigurdsson, tidligere borgmester i Københavns Borgerrepræsentation. Af andre, senere talere kan nævnes journalist Lasse Jensen; forhenværende MF for SF, Pernille Frahm; forfatter Peter Poulsen; journalist Georg Metz; venstrefløjskoryfæet, tidligere MF, Preben Wilhjelm; forhenværende forbundsformand Dennis Kristensen; skuespillerinde Anne Marie Helger; og sidste år den barmfagre Erna Iversen – eller var det skuespiller Peter Larsen?

Kun en enkelt gang har den hemmelige taler ikke bekendt sig til venstrefløjen. Det var Bornholms Tidendes chefredaktør, Søren Christensen, som efter nogle ikke-venstrefløjsvenlige bemærkninger i avisen blev tirret til at stille op og forklare sig – hvad han i øvrigt gjorde godt.

Store bededag

Datoen 1. maj er som udgangspunkt ikke en officiel helligdag. Men mange på arbejdsmarkedet har overenskomster, hvorefter dagen for dem er en halv eller en hel fridag. Andre kan tage sig selv til rette og helligholde den ellers afskaffede store bededag, som i år falder netop på 1. maj. Og måske har Røde Ivan et par varme – eller kolde – hveder fra aftenen før som supplement til de røde pølser?

Som sagt er det faldet mange for brystet, at Hans Majestæt Kongen ikke kom til 5. april-fejringen. Man skal nok heller ikke forvente, at han dukker op til 1. maj i Svaneke. Medmindre, altså, at Ivan har inviteret ham til at være årets hemmelige taler!

Gå efter de røde faner i Storegade 10 i Svaneke og find selv ud af det. Dørene åbnes kl. 14 og arrangementet starter kl. 15.