– Det er en borger, der mener, at han på vej gennem Sverige til færgen i Ystad er blevet ramt af en genstand, fortæller vagthavende ved Bornholms Politi, Kim Arnholtz, søndag.
Borgeren er dog lidt i tvivl om, hvad der eventuelt har ramt bilen.
– Han kan ikke sige, hvad det er, og han kan heller ikke finde skader på sin bil, siger Kim Arnholtz.
Vagthavende lørdag eftermiddag noterede det i døgnrapporten og vejledte samtidig borgeren om, at det er det svenske politi, man skal henvende sig til, hvis man er blevet ramt af noget i Sverige.