Nyt bud: Så mange begynder i gymnasiet i 2035

Opdateret: I en tidligere udgave af denne artikel stod der 2025 i faktaboksen. Det er nu rettet til 2035.

Ifølge regeringens egne tal begynder flere unge i gymnasiet, hvis dens forslag til reform af ungdomsuddannelserne bliver vedtaget.

Regeringen barsler med en reform af ungdomsuddannelserne, og ifølge regeringen selv vil det betyde, at flere unge begynder på gymnasiet. Det illustrerer nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, der især peger på en ny uddannelse som årsag til stigningen. Ministeriet indrømmer samtidig, at tallene er meget usikre.

Som led i reformen foreslår regeringen oprettelsen af en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, epx, som skal betyde, at langt størstedelen af unge i fremtiden får mulighed for at gå i gymnasiet og for at vælge mellem de gymnasiale uddannelser epx, stx og hhx. Ifølge regeringens forslag vil det kræve en bestået afgangseksamen fra grundskolen at komme ind på epx, mens den foreslår karakterkravet til stx og hhx hævet til 6,0.

Tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at regeringen forventer, at antallet af elever i gymnasiet vil stige i samtlige kommuner i landet i 2035. Den forventede stigning er størst i Kalundborg, hvor ministeriet forudser 46 procent flere gymnasieelever.

På Bornholm er forventningen en stigning på 29 procent, skriver Børne- og Undervisningsministeriet. Uden reformen vil 238 bornholmske unge begynde på en gymnasial uddannelse i 2035. Med reformen vil det tal stige til 306, fremgår det.

Betydelig usikkerhed

Børne- og Undervisningsministeriet skriver selv, at alle skøn er behæftet med betydelig usikkerhed. De er baseret på befolkningsfremskrivninger til 2035 på kommuneniveau, uændrede bosætningsmønstre inden for kommuner og forsimplede antagelser om søgeadfærd, blandt andet i forhold til nye uddannelsesudbud baseret på nuværende søgemønstre.

Fremskrivningen er sket på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 15-18-årige og tager udgangspunkt i den demografiske udvikling i den enkelte elevs bopælskommune.

– Disse tal viser tydeligt, hvor mange flere unge der får mulighed for at få en studenterhue. Det gælder særligt unge fra familier, hvor forældrene ikke har en universitetsuddannelse. Og særligt i kommuner, hvor indtægterne er lave, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.

Bornholmske gymnasieelever i 2035

Uden reform

HF 53

Stx og hhx 185

I alt 238

Med reform

Epx 142

Stx og hhx 164

I alt 306

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet