Nye specialtilbud vil koste millioner

Efter 10 års fokus på at inkludere elever med særlige behov i folkeskolen lægger kommunalbestyrelsen op til helt at skifte spor. At gå tilbage til specialklasser vil koste over ni millioner kroner ekstra om året – og også lægge beslag på ubrugte penge til læreres efteruddannelse og en højere kvalitet i folkeskolen.

Tidligere borgmester Winni Grosbøll gik ind for inklusion: Flest mulige elever med særlige behov skulle bevare mest mulig kontakt til folkeskolen.

Den linje ser ud til at slutte på torsdag, hvor hvad der ligner et stort flertal i kommunalbestyrelsen vil genindføre specialklasser, afskaffe de såkaldte mellemformer på skolerne i Nexø og Hasle – og påføre kommunen ekstra udgifter på mellem 8,6 og 9,1 millioner kroner om året, med start næste år.

Fordi de nye tider skal begynde allerede efter sommerferien vil der også komme en ekstra udgift i år. Den bliver på 2,1 million kroner, som kommunekassen ligger til at skulle betale.

Den nye millionudgift kommer, efter at 15 ekstra pladser på Heldagsskolen allerede er blevet delvist betalt af de bornholmske folkeskoler, der i de seneste år har afgivet flere millioner kroner, fordi så mange elever blev skrevet ind på Heldagsskolen, at skolen overskred først sin normering og dernæst sit budget.

De 9,1 millioner kroner om året i årlig ekstraudgift ved at gå tilbage til specialklasser kommer, efter at sparede penge på dagens snart lukkede specialtilbud er regnet med ind – og efter at ubrugte penge til både lærernes efteruddannelse og fra en pulje til at styrke folkeskolen har medvirket til at finansiere specialklasserne, der efter planen bliver placeret på Åvangsskolen i Rønne.

"Ikke anvendte midler i 2024 i puljer til efter-og videreuddannelse samt styrkelse af folkeskolen vil ligeledes kunne indgå i finansiering af tiltagene", står der i den sag, som kommunalbestyrelsen har foran sig torsdag.

– Det er vildt, siger Kirstine van Sabben (M) om økonomien i kommunens kommende specialtilbud.

Samtidig kommer kommunens sporskifte om sine specialtilbud også for at undgå, at presset på de to specialskoler fortsætter, og at udgifterne stikker endnu mere af. At fortsætte med de specialtilbud, der findes i dag, vil ifølge sagen koste cirka 15 millioner kroner ekstra om året.

Åvangsskolen i centrum

De nye tider kommer, efter at Bornholms specialtilbud er blevet undersøgt af Komponent, der er kommunernes fælles udviklingscenter. Komponents opgave er at "bistå kommunale medarbejdere, ledere og politikere med at finde nye veje til sammenhængende og fremtidssikrede indsatser".

Komponent har anbefalet Bornholm at udvide viften af tilbud til elever med særlige behov. Et svar på det bliver at dække alle klassetrin med deciderede specialklasser på Åvangsskolen. Arbejdstitlen er "fokusklasser", men børne- og skoleudvalget kan ikke lide navnet, der derfor sandsynligvis bliver et andet.

For det andet lægger planen op til at tilføre tre millioner kroner ekstra i en pulje, der dog kun vil findes næste år. Pengene skal både dække engangs-investeringer og lønudgifter. Fordi de tre millioner kroner kun findes næste år er det uvist, hvad der fra 2027 skal ske med det ekstra personale, der næste år vil blive lønnet via puljen.

Endelig er tredje led i planen at åbne for, at op til fem bornholmske børn om året kan komme på en specialefterskole med halvdelen af udgifterne hertil betalt af kommunen. Forældre vil kunne få et tilskud på op til 50.000 kroner om året.

De første forsøg med, at kommunen betaler en del af prisen for et ophold på en specialefterskole er blevet gjort. Resultaterne var positive, men materialet er spinkelt, for kun to bornholmske unge har fået den chance indtil nu.

Til gengæld vil de særlige klasser Spirerne på Svartingedal Skole og de såkaldte NEST-klasser på Paradisbakkeskolen i Nexø gradvist forsvinde i takt med, at nye elever ikke længere vil blive optaget i dem.

Folkeskolen har holdt for

Borgmester Jacob Trøst (K) vil nødigt sige, at Bornholms hidtidige specialtilbud har været forkerte. Han kommer dog tæt på at sige det.

Er beslutningen her det samme som at sige, at kommunen har håndteret sine specialtilbud forkert indtil nu?

– Inklusion var det nye sort i folkeskolereformen for godt 10 år siden. Det har man gjort sig nogle erfaringer med, og jeg tror, at vi er et andet sted i dag, hvor vi ser et behov for specialklasser. Vi er blevet klogere og er begyndt at gå den anden vej igen, siger Jacob Trøst.

Det er bare også en dyrere vej: Det vil koste et kassetræk på to millioner kroner her og nu, og i årene fremover vil de nye specialtilbud koste mellem 8,6 og 9,1 millioner kroner mere om året end de tilbud, som vi har nu.

– Ja. Det er i hvert fald dyrere her og nu. Men det skulle også gerne munde ud i, at vi får nogle mere velfungerende unge. Så må vi finde de penge et andet sted, hvis det er det rigtige at gøre, siger Jacob Trøst.

De cirka 15 ekstra pladser på Heldagsskolen har allerede trukket flere millioner kroner ud af budgetterne for Bornholms folkeskoler. Nu bliver specialområdet så op imod 9,1 millioner kroner dyrere om året. Er du nervøs for, at det igen kommer til at ske på folkeskolens bekostning?

– Ja, det kan jeg godt være. Specialområdet har udhulet normalområdet i mange år. At udgifterne vokser på det specialiserede område er en reel bekymring, som kommunerne har råbt op om i mange år.

– Men igen: Vi har nogle børn, som vi skal hjælpe. Vores folkeskole skal selvfølgelig fungere, men vi har også en forpligtelse til at samle de mere udfordrede børn op. Ved at oprette specialklasser får vi flere muligheder for at tilbud, der passer det enkelte barn. Det er et løft af området, siger Jacob Trøst.