Morten Riis: Derfor bad vi om tal for skolesammenlægning

Morten Riis: Derfor bad vi om tal for skolesammenlægning
En af de store opgaver for børne- og skoleudvalget i valgperioden 2014-17 var at ændre skolestrukturen i Rønne og skabe to selvstændige skoler i byen, mens Østre Skole blev lukket. Morten Riis (th.) er det eneste udvalgsmedlem fra dengang, som stadig er aktiv i politik. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
NYHED | ABONNENT | 17. SEP 2023 • 15:30
Jakob Nørmark
Journalist
NYHED | ABONNENT
17. SEP 2023 • 15:30

Enhedslisten skaffede beregningerne om gevinsten ved at samle Rønnes folkeskoler i ét distrikt. Partiet ønsker at gennemføre den kritiserede sammenlægning af Åvangsskolen og Søndermarksskolen, men vil med et loft på maksimalt 24 elever i hver klasse afbøde konsekvenserne. DF kritiserer den manglende finansiering af klasseloftet.

Forslaget om at effektivisere ved at samle folkeskolerne i Rønne i ét skoledistrikt var ikke med i sparekataloget, som administrationen havde lavet op til budgetforhandlingerne. Beregningerne blev – som tidligere omtalt i Tidende – foretaget på foranledning af et spørgsmål fra Enhedslisten, der endte med at stå uden for budgetaftalen.

Partiets forperson for børne- og skoleudvalget, Morten Riis, vil af den grund ikke tage ansvaret for sammenlægningen af de to folkeskoler, som blandt andet kommer til at betyde, at der i gennemsnit skal gå flere elever i hver klasse, og at eksisterende klasser på nogle årgange vil blive brudt op.

– Budgettet er jo vedtaget af dem, der har vedtaget budgettet, siger han til Tidende og uddyber baggrunden.

– Vi stillede spørgsmålet, fordi der i sparekataloget lå et forslag om at lave hele Bornholm om til ét skoledistrikt. Det var et scenario, vi var meget bekymrede for. Skulle der være nogen, som gik med den slags tanker – og det havde vi en klar fornemmelse af, at der var – så var det her alligevel et bedre scenario. Men budgettet er vedtaget af dem, der har vedtaget budgettet, gentager han.

Ene og alene økonomi

Flere forældre har i de seneste dages debat sagt, at de frygter, at omorganiseringen med større klasser og flytninger af elever vil skade børnene og føre til ringere trivsel.

– Det er desværre en lignende struktur, de vil gå tilbage til. De har allerede afprøvet, evalueret og bevist, at det ikke var en god ide med en samlet Rønneskole, siger Henriette Folkmann Hansen, der er medlem af et forældreråd på Åvangsskolen.

Frem til 2016 var de dengang tre folkeskoler i Rønne samlet under én ledelse. Morten Riis var i børne- og skoleudvalget fra 2014, hvor det blev vedtaget at ændre skolestrukturen i Rønne og lukke Østre Skole.

Da I droppede den samlede Rønneskolen, var du også i kommunalpolitik. Synes du, at der er nogle ting, som har ændret sig siden dengang, og som vil gøre det fornuftigt at gå tilbage til en samlet skole?

– Jeg er helt sikker på, at den beslutning, som er truffet med budgettet, ikke er med udgangspunkt i, hvad der vil være godt eller skidt for skolevæsnet. Den handler ene og alene om økonomi, siger Morten Riis, der ikke tager kraftigt afstand fra flertallets beslutning.

– Jeg vil da heller ikke udelukke, at det (spareforslaget om ét skoledistrikt i Rønne, red.) havde været med, hvis vi var en del af budgetaftalen – men det endte vi med ikke at være.

Loft på 24 elever

Enhedslisten præsenterede op til økonomi- og klimaudvalgets behandling af budgettet i onsdags et alternativt budgetforslag, og her holder kommunalbestyrelsens største parti fast i sammenlægningen af Åvangsskolen og Søndermarksskolen, som vil spare kommunen 4,6 millioner kroner om året, når det er fuldt indfaset i 2026. Men samtidig foreslår partiet, at der maksimalt må gå 24 elever i hver klasse.

”For at de eksisterende læreressourcer kommer så mange børn som muligt til gavn ser vi os nødsagede til at sammenlægge små klasser og gøre Rønne til et skoledistrikt med indfasning fra skoleåret 2025/2026. Vi ønsker, at dette sker samtidig med, at klasseloftet sænkes fra 28 børn pr. klasse til 24 børn, og vil derfor bede administrationen om at udarbejde en beregning på de økonomiske konsekvenser heraf”, skriver Enhedslisten om forslaget.

Enhedslisten har i det alternative budget dog ikke sat et beløb på, hvad det vil koste at sænke klasseloftet til 24 børn. Den manglende finansiering vækker harme hos René Danielsson (DF), fordi Enhedslistens budgetforslag indeholder den fulde besparelse på sammenlægningen af skoledisktrikterne.

– Han ved jo godt, at når først det effektueres, så kan man lave alt det administrative analysearbejde man vil, men hvis der ingen penge er til realisering, så er det at holde folk for nar, siger René Danielsson.

Han mener, det ville have været mere ærligt, hvis Enhedslisten havde skruet ned for det beløb, som man venter at kunne spare ved at lave større klasser i Rønne, hvis der samtidig skal indføres et klasseloft på 24 elever.

– Havde han nedjusteret besparelsen med en tredjedel, så havde der måske været bare en smule sandhed i postulatet omkring det loft, siger René Danielsson.

Madskole

Enhedslisten foreslår at droppe en besparelse på tilskuddet til skoler, som har klasser med over 22 elever. Denne sparepost på 1,96 millioner kroner om året indgår i budgetaftalen øger udgifterne i Enhedslistens udgave af budgettet.

Til gengæld ønsker Enhedslisten at spare penge ved at lukke madskolen i Nexø – "fordi udsigten til at kunne skabe lignende tilbud på samtlige bornholmske folkeskoler er begrænsede", som venstrefløjspartiet skriver i argumentationen.

Kun Enhedslistens to egne medlemmer i økonomi- og klimaudvalget støttede partiets samlede budgetforslag, mens løsgængerne Jonna Nielsen og Søren Schow undlod at stemme.

Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Bornholmerlisten og Kristendemokraterne, som indgik budgetaftalen for to uger siden, stemte på deres egen aftale.