Jeppe Kofod åbner for mere militær på Bornholm

Den bornholmske udenrigsminister påpeger, at det løbende skal vurderes, hvordan man sikrer afskrækkelse fra hele Nato, "men selvfølgelig også på Bornholm".

Jeppe Kofod, Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet har i Tidende sagt, at Bornholm strategisk set er mindre interessant nu end før, og at desto mindre militær på Bornholm, desto sikrere er her at være, fordi øen ligesom kan gå under radaren. Hvordan ser du fremtiden i forhold til militær tilstedeværelse på Bornholm?

– Jeg ser et behov for, at vi generelt i Nato – også i Østersøområdet – har en afskrækkelse og en årvågenhed i forhold til den sikkerhedssituation, som Rusland har skabt. Det er derfor, vi ikke bare fra Danmarks side, men fra de Nato-allieredes side først og fremmest deployerer tropper til lands, til vands og i luften i de baltiske lande, Polen og så videre, som grænser op til Rusland, siger udenrigsministeren.

Skal der være mere eller mindre militær på Bornholm?

– Jamen, det kan sagtens være, at der kan være mere militær, det skal hele tiden løbende vurderes, hvordan man sikrer tilstedeværelse, synlighed, afskrækkelse fra hele Nato, men selvfølgelig også på Bornholm ligesom man gør i de baltiske lande, Polen, Tyskland – og som Sverige og Finland jo også gør med deres beslutninger. Vi kommer til at træne mere sammen, fordi sikkerhed er rykket til Europa på en anden måde og også i vores eget nærområde, fordi vi har Rusland i nærområdet.

Den 24. februar angreb Rusland jo Ukraine – kan du fortælle, hvordan det ændrede dit job som udenrigsminister?

– Ja, det kan jeg godt. Det var sådan en tidlig morgen, hvor man blev vækket med meldingen om det, som man frygtede kunne ske – en ny stor krig i Europa igen – men håbede og arbejdede for ikke ville ske. Det er klart, det ændrede alting, dels det umiddelbare – hvad med sikkerhed for vores folk i Ukraine for eksempel – men mere det med, at nu skulle vi håndtere en krig i Ukraine, som for det ukrainske folk er så tragisk, forfærdelig og ødelæggende. Det spor, Rusland trækker af død og ødelæggelse er ubegribeligt for de fleste. Når man ser billederne fra Butja og fra jernbanestationer, hospitaler, børneinstitutioner og så videre, der bliver angrebet med missiler, så er det helt uhørte krigsforbrydelser. Sådan en brutal fremfærd 2022 i Europa er svær at håndtere, og jeg er – ud over sanktioner og våbenleverancer – meget optaget af kampen for at samle beviser ind og lave en retsforfølgelse i forhold til de ansvarlige for overgrebene fra Ruslands side.

Hvor bange skal vi være?

På en skala fra 1 til 10, hvor meget skal danskerne – eller bornholmerne – frygte krigen i Ukraine?

– Den skal vi ikke frygte, for der er ikke nogen trussel mod Nato, mod Danmark, mod Bornholm som følge af krigen. Det er ikke sandsynligt på nogen måde, at Rusland vil starte en krig med Nato, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

Putin ynder at tale i forblommede vendinger, hvor det er meningen, at vi skal tænke "A-våben", og i øvrigt kan det måske undre, at der ikke er nogen, der svarer ham, at Vesten har lige så mange A-våben at smide tilbage i hovedet på ham – men det er måske meget fornuftigt, at man ikke begynder at gå ind i den retorik?

– Altså, vi har fra Natos side intet ønske eller nogen interesse i at gå ind i en direkte krig med Rusland. Til gengæld har vi en stålsat vilje til at forsvare hvert enkelt lands ret til at leve i fred og sikkerhed, og Nato er en forsvarsalliance. Det er ikke sådan, at Nato angriber Rusland, det er Rusland, der har angrebet et europæisk land, som er partner til blandt andet Nato og EU, siger Jeppe Kofod.

Rystende

– I forvejen var der en masse udenrigspolitiske ting, der skulle håndteres, men nu altså også en krigs. Ethvert land har spurgt sig selv, hvad det kan gøre for at skabe bedre sikkerhed i lyset af krigen, og for Danmarks vedkommende investerer vi mere i Forsvaret, så vi kommer op på de to procent af bruttonationalproduktet, det er yderligere 18 milliarder kroner årligt. Og det andet er, at vi fuldt og helt skal med i det europæiske samarbejde om sikkerheden i Europa, og det er derfor vi gerne vil afskaffe forsvarsforbeholdet.

Hvad var din umiddelbare tanke, da du hørte, at Rusland gik i krig med Ukraine?

– Det var forfærdelse over at Putin og Rusland ikke bare sagde, at de ville gå langt, men rent faktisk var klar til at bryde alle normer og regler og starte en konventionel krig i Europa igen, som vi ikke har set siden 2. verdenskrig. Hvad er det for en verden, de lever i, de mennesker, som kan finde på at gøre sådan noget? Det var jo kun én mands valg at starte krigen. Og hvis Putin ville kunne han ende den lidelse, som krig er, i morgen, men det vælger han ikke at gøre. Det er helt vildt, det han har gang i, og hvorfor han ikke selv kan se det er rystende.