– Jamen, det kan sagtens være, at der kan være mere militær, det skal hele tiden løbende vurderes, hvordan man sikrer tilstedeværelse, synlighed, afskrækkelse fra hele Nato, men selvfølgelig også på Bornholm ligesom man gør i de baltiske lande, Polen, Tyskland – og som Sverige og Finland jo også gør med deres beslutninger. Vi kommer til at træne mere sammen, fordi sikkerhed er rykket til Europa på en anden måde og også i vores eget nærområde, fordi vi har Rusland i nærområdet.
Den 24. februar angreb Rusland jo Ukraine – kan du fortælle, hvordan det ændrede dit job som udenrigsminister?
– Ja, det kan jeg godt. Det var sådan en tidlig morgen, hvor man blev vækket med meldingen om det, som man frygtede kunne ske – en ny stor krig i Europa igen – men håbede og arbejdede for ikke ville ske. Det er klart, det ændrede alting, dels det umiddelbare – hvad med sikkerhed for vores folk i Ukraine for eksempel – men mere det med, at nu skulle vi håndtere en krig i Ukraine, som for det ukrainske folk er så tragisk, forfærdelig og ødelæggende. Det spor, Rusland trækker af død og ødelæggelse er ubegribeligt for de fleste. Når man ser billederne fra Butja og fra jernbanestationer, hospitaler, børneinstitutioner og så videre, der bliver angrebet med missiler, så er det helt uhørte krigsforbrydelser. Sådan en brutal fremfærd 2022 i Europa er svær at håndtere, og jeg er – ud over sanktioner og våbenleverancer – meget optaget af kampen for at samle beviser ind og lave en retsforfølgelse i forhold til de ansvarlige for overgrebene fra Ruslands side.