'Jeg tror ikke, at vi er klar til at klippe et stykke af landkortet'

Hvordan kan Bornholm få mest muligt ud af energiøen uden at ofre for meget af naturen og uden at bygge for stort ud til noget, der måske ender med at blive mindre, spørger viceborgmester Morten Riis (EL). Han ønsker et samlet overblik over, hvad Bornholm kan forvente, og hvad konsekvenserne vil blive.

Hvor meget skal Bornholm satse på den kommende energiø? Hvor meget plads skal Bornholm være parat til at afgive til industrianlæg og nye virksomheder? Og hvor meget skal kommunen investere i for eksempel skoler og daginstitutioner til tilflytterbørn, der måske slet ikke kommer i det antal, som nogle regner med, at energiøen vil bringe?

Enhedslisten kan kaste syv mandater ud af kommunalbestyrelsens i alt 23 i enten at sige ja eller nej til at lokalplanlægge for de ekstra muligheder, som energiøen kan bringe med sig. Men kommunalbestyrelserns største parti mangler både at se konkrete projekter og en samlet plan for, hvad Bornholm kan vente sig af energiøen, siger gruppeformand og viceborgmester Morten Riis (EL).

– Vores tilgang er, at vi må tage det skridt for skridt. Jeg tror ikke, at vi er klar til at klippe et stykke af landkortet og sige, at nu kan I bare boltre jer. Selvom man skal være lyttende og beredvillig, kan man godt gøre det på en måde, der efterlader øen i en ordentlig forfatning, siger han.

– Der skal foreligge et konkret projekt, før vi kan lokalplanlægge for det, og det er jo ikke os 23 i kommunalbestyrelsen, der bliver kontaktet af dem, der gerne vil bygge. Det foregår nærmere på borgmesterniveau, siger Morten Riis.

Lige nu savner Enhedslisten et overblik at kunne tage stilling ud fra.

– Jeg håber, at der fra kommunens side bliver lavet en plan for, hvad vi kan forvente, og hvad konsekvenserne vil blive. Hvad har de her muligheder af konsekvenser for for eksempel bosætning og vejtryk og skoler og daginstitutioner? Hvad er det realistiske aftryk? siger Morten Riis.

– Vi er nødt til at være realistiske, for vi har jo heller ikke råd til at bygge daginstitutioner og udlægge arealer til boliger, hvis følgeeffekterne af energiøen alligevel ikke bliver så store, siger han.