Det er målene med at støbe om i kommunens maskinrum – og reducere antallet af centre fra de nuværende 10 til kun syv.
De ideer fra kommunens direktion gik torsdag aften glat igennem kommunalbestyrelsen, hvor ingen havde noget at indvende mod planen.
Derfor fortsætter processen frem mod de kun syv kommunale centre nu – efter planen med det mål, at kommunens nye organisation kan træde i kraft den 1. juni.
De vigtigste dele af planen indebærer, at Center for Ældre og Center for Sundhed bliver lagt sammen. At det nuværende Center for Børn og Familie bliver delt i to, hvor den ene del går over i det kommende Center for Børn og Læring, mens den anden bliver slået sammen med Center for Psykiatri og Handicap.