Den nye direktør for Folkemødet, Peter Christiansen, gør det dog klart over for Bornholms Tidende, at "Fremtidens Stemmer" ikke som sådan er et Folkemøde-tiltag, men et projekt Ungdomsbureauet, Saga DK og Avilius på vegne af Tuborgfondet og Folkemødets samarbejde Ung Agenda har iværksat.
– Via "Fremtidens Stemmer" opfordrer vi unge til at oprette en profil, hvor man så kan finde dem og hyre dem ind til at deltage i debatter, siger han.
– Men den er kun lige gået i luften, og det er ikke som sådan noget, vi laver, det er noget Saga laver. Vi siger bare, at alle unge er velkomne, og vi synes, det er en rigtig fin database, der kommer ud af det. Og der skal selvfølgelig så vidt muligt være mangfoldighed på etnicitet, uddannelse, køn og alt muligt andet. Som sagt er den lige gået i luften, og det vælter ind med navne, så den er slet ikke færdig – og vi siger bare velkommen til initiativet.
Så der kan stadig nå at ske meget inden det kommende folkemøde?
– Ja, det skal nok komme op at køre, og vi er i øvrigt aktivt gået ind i at få forskellige fonde til at bidrage til, at vi får nogle af eleverne fra eksempelvis erhvervsskoler til at møde frem, siger Peter Christiansen.