EL: Bornholms skoleelever skal kunne debattere Palæstina

Til januar kan folkeskolens ældste elever igen øve sig i demokrati ved at holde Skolevalg. Efter at Folketingets præsidium har afvist, at en palæstinensisk stat kan blive et af de unges valgtemaer, vil Enhedslisten nu sætte de bornholmske skoler frit til at vælge, hvad eleverne kan debattere.

Er "ja eller nej til en palæstinensisk stat?" et godt og egnet emne at tage med ind i debatten, når Folkeskolens ældste klasser holder Skolevalg i januar næste år?

Temaet er uegnet, mener fire af Folketingets fem største partier, der har plads i Folketingets præsidium. Her har man det sidste ord om de 20 til 24 emner, som de unge skal debattere i tre uger op til Skolevalg.

Men det er forkert, mener Enhedslisten på Bornholm. Eleverne i 8.-10. klasserne på Bornholms folkeskoler bør stilles frit til selv at vælge, hvilke emner de vil diskutere, mener EL.

Derfor vil Enhedslisten ved næste uges møde i kommunalbestyrelsen foreslå, at de bornholmske skoler hvis elever er med i Skolevalg, skal stille eleverne frit til også at tale for og imod Palæstina som et selvstændigt land.

Forslaget handler om, at kommunalbestyrelsen skal sende skolerne et brev, "hvori det bliver slået fast, at kommunalbestyrelsen tager ytringsfriheden og folkeskolens formålsparagraf alvorligt, og derfor må alle elever på Bornholm tage de debatter, som de finder vigtige, også i forbindelse med skolevalget i 2026."

EL: Alt må være til debat

Det handler også om at sikre elevernes ytringsfrihed, siger gruppeforperson Morten Riis (EL) i Enhedslistens argumenter for at stille forslaget.

"På Bornholm respekterer vi grundloven og de muligheder og rettigheder den bestemmer for borgernes ytringsfrihed. Det samme bør gælde for vores skoleelever", lyder argumentet om ytringsfriheden.

"Demokratisk dannelse kræver fri debat – også om de svære emner – og den demokratiske samtale skal ikke begrænses ud fra politiske hensyn", hedder det også.

Enhedslisten vil ikke pålægge de bornholmske skoleelever at skulle debattere ja eller nej til en palæstinensisk stat, men ønsker blot at åbne muligheden.

"Unge skal have friheden til selv at vælge, hvilke emner der er vigtige at drøfte, uanset om man er enige eller uenige i et bestemt budskab. Af samme grund er hensigten med dette forslag ikke at pålægge skolerne at udvælge bestemte afstemningstemaer, men netop at sikre frihed og åbenhed i den politiske samtale blandt unge", skriver Morten Riis i Enhedslistens forslag.

"Vi mener, at Folketingets Præsidium – i bedste fald af misforstået hensyn til de unge –, har begået en alvorlig fejl i at begrænse emnerne for skolevalget, og derfor opfordrer vi skolelederne og elevrådene på kommunens skoler til, at der ikke bør være emner, som ikke må indgå i arbejdet op til skolevalget."

Frygt for uro i klasser

Folketingets formand Søren Gade (V) så anderledes på sagen, da han 16. maj forklarede, hvorfor Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Danmarks Demokraternes medlemmer af Folketingets præsidium vil holde spørgsmålet om et frit Palæstina udenfor Skolevalg. Kun SF vil åbne debatten for skoleeleverne.

– Skolevalget handler jo om at give de unge en demokratiforståelse og en demokratioplevelse - ikke en demokratiforskrækkelse. Vi anser det for at være så sprængfyldt, at det vil ikke give en god demokratisk oplevelse, fordi det netop er noget, som deler vandene rigtig meget, sagde Søren Gade til DR.

– Man skal også tænke på, at der står en skolelærer i klassen, som skal have klassen til at fungere efter skolevalget, sagde han også.

– Jeg er bange for, at det i nogle klasser vil være utrolig konfliktfyldt. Der kan være unge af jødisk oprindelse og unge af palæstinensisk oprindelse, som sidder i den samme klasse, og hvor man får så hård en debat, at det kan blive svært overhovedet at samle klassen igen, sagde Søren Gade.

– Det vil helt sikkert kunne gøres i nogle klasser, men af hensyn til skolevalget som institution har vi vurderet, at det er et emne, som ikke skal diskuteres blandt 13- til 15-årige, sagde Folketingets formand.

En uforudsigelig sag

Fordi emnet er usædvanligt og på flere måder handler om værdier, er det svært at forudsige, hvilken skæbne Enhedslistens forslag vil møde i kommunalbestyrelsen. Men debatten kan godt blive lang, venter René Danielsson (DF). Han har gjort sin egen stilling op.

– Jeg synes, at man skal følge Folketingets præsidium. Det er Folketinget, der fastlægger rammerne for folkeskolens pensum. Så det her er et anliggende for Folketinget, siger han.

– Der må også være grænser for galskaben, for hvad bliver det næste: Skal eleverne også kunne debattere, om Narnia findes i virkeligheden, hvis de gerne vil det? siger René Danielsson.

– Jeg ville også sige nej, hvis nogen ville åbne for at diskutere, om holocaust fandt sted eller ej. I mine øjne er det lige så langt ude at diskutere, om Palæstina skal være et land.

Det tre uger lange Skolevalg-forløb slutter af med, at de deltagende skoleelever stemmer, som havde det været et valg til Folketinget.