'Det er vanvittigt store summer, og vi har vidst, at det ville komme'

En værre gang møg, voldsomme beløb, næsten uacceptabelt – men det er nødvendigt at spare, mener de forskellige partier i kommunalbestyrelsen. Kommunen har nemlig levet over evne de seneste år.

At Bornholms Regionskommune skal have en drift, der balancerer, og hvor man ikke stikker fingrene i kassebeholdningen år efter år for at få enderne til at mødes – det er stort set alle partierne i kommunalbestyrelsen rørende enige om. Det næste punkt bliver at enes om hvilke hæle, der skal hugges og tæer, der skal klippes for at få det til at ske.

– Helt generelt, så synes jeg, at der er rigtig meget i det sparekatalog, som næsten er uacceptabelt. Der er meget, jeg ikke ønsker realiseret, fortæller gruppeformand hos Enhedslisten Morten Riis.

Hos Socialdemokratiet har de slet ikke fået kigget kataloget ordentligt igennem, men gruppens formand, Claus Larsen Jensen, mener, at det er noget skidt, at kommunen står i den situation.

– Alt, der rammer skoler, ældre og velfærd, gør ondt. Men vi har jo en bunden opgave, og i realiteten skal vi tage det hele, hvis vi skal spare 119 millioner – men det kan vi jo ikke, siger han.

En drift i ubalance

– Administrationen har gjort, som vi bad den om, når den har lavet det her sparekatalog, så den skal man ikke skyde på, selvom det er voldsomme beløb. Det er vanvittigt store summer, og vi har vidst, at det ville komme.

Sådan melder Kirstine Van Sabben fra Bornholmerlisten ud.

Hun er bekymret for det merforbrug, der har været, og hun ærgrer sig over, at man i 2023 har budgetteret med nogle indtægter, der sandsynligvis ikke kommer hjem. Det betyder, at man nu kan blive nødt til at skære i nogle af de gode ting, regionskommunen har, men som man ikke skal have.

Hos Venstre er Søren Schow ikke meget mere optimistisk.

– Det er en værre gang møg, siger han.

– Jeg tror, at vores udgangspunkt den her gang vil være, at vi ikke skal tage nogle penge op af kassen, for det kan vi ikke blive ved med at gøre. Vi skal have en drift, der balancerer. Det skal vi se lidt dybt ind i. Der er kommet nogle gode forslag fra administrationen, men de vil ikke kunne løse alle udfordringer, må jeg sige.

Alvorligt

Hos Borgmesterpartiet tilslutter man sig situationens alvor.

– Vi står over for nogle alvorlige, men nødvendige besparelser. De er nødvendige for, at det kan hænge sammen, forklarer Mark Palmquist, som bakkes op af Bjarne Hartung fra Kristendemokraterne, som mener, at regionskommunen har haft lidt for optimistiske budgetter de seneste år.

– Situationen er jo, at vi bruger flere penge, end vi får ind. Der er nødt til at ske en eller anden genopretningen af driften, for den er i ubalance, siger han.

 

Poltikerne svarer

Tidende har ringet rundt til de forskellige gruppeformænd for at spørge, hvad de tænker om det nye sparekatalog.

Vi har forgæves forsøgt at få svar fra Jonna Nielsen.

 

Søren Schow, Venstre: "Der skal ske noget lidt mere dramatisk"

– Jeg har bladret det igennem og er begyndt at se på, hvad vi skal tage med, og hvad vi ikke skal tage med, forklarer Søren Schow.

Han gætter på, at det bliver omkring halvdelen af sparekataloget, der kan bruges til noget, men at det for de fleste partier formentlig ikke er nok.

– Vi kommer til at mangle flere penge, end vi kan finde, hvis vi kun finder halvdelen af det beløb, vi skulle, men så skal vi komme på nogle andre ideer, hvis vi vil nå i mål. Det kommer også an på, hvor mange penge, vi får fra staten, både i udligningsstigning og fra vanskeligt stillede kommuner-puljen.

Han vil ikke på forhånd udelukke nogle af forslagene, for det er vigtigt at lodde stemningen fra de andre partier og undersøge, hvordan de kunne tænke sig, at det skal ende i nul. For det er ikke kun de 119 millioner, der skal spares, der er problemet.

– Den ubalance, vi har i driften i dag på de her 89 millioner kroner, kommer oveni. Der skal til at ske noget lidt mere dramatisk, end de vi har gjort tidligere. Det må nok være læren på det her.

Hvilket område betragter du som det, der får de hårdeste forslag?

– Det er lavet forholdsmæssigt, så de største områder er dem, der skal bidrage med mest, så det skulle gerne være sådan, at alle bliver ramt lige hårdt. Men der, hvor der virkelig ligger noget budget bag, er på børneområdet og socialområdet. Det er de to store blokke, der er, så det er der, man virkelig ser, at der bliver hentet mange millioner – men der er også mange millioner at tage af.

Hos venstre drøftede de budgettet på seneste gruppemøde, og her talte de om, hvilke forslag de vil sende af sted til beregning for at finde ud af, om der er flere løsninger, der endnu ikke er blevet undersøgt.

Mark Palmquist, Konservative: Slut med fugle på taget

– Vi vil som udgangspunkt ikke udelukke noget. Vi vil tage de besparelser, der er nødvendige, for at vi får et ansvarsfuldt budget, som er positivt i forhold til 2024, men som også gerne ser ind i overslagsårene, fortæller Mark Palmquist.

Han ved godt, at der er mange, der bliver ramt, når der skal laves et økonomisk ansvarligt budget, og derfor er han indstillet på at lytte til de høringssvar, der kommer.

– Men nogle gange er det bedre at lukke end at skære et tilbud, siger han.

Han understreger, at partiet havde samme tilgang sidste år, hvor budgetprocessen var lidt atypisk.

– Man tog ikke problemet ved roden sidste år, og så kommer de jo tilbage i år, hvor vi skal prioritere. Trafikselskabet skal have nye busser, vi skal have en ny institution i Rønne – og der er altid tilskud og udligning. Men der har vi det sådan, at så skal vi ikke lege julemand og undlade at skære. Vores drift skal hænge sammen.

Hvilket område betragter du som det, der får de hårdeste forslag?

– Alle forslag er hårde, kan man sige. En personalebesparelse er selvfølgelig hårdere end nedsat grøfterensning, men alt har en konsekvens. At reducere personale er hårdere lige nu og her, men det bliver også et større problem senere, hvis vi henstiller vores vejvedligeholdelse, forklarer han.

Hos Konservative håber de også at stå klar med nye forslag, der kan få tingene til at hænge sammen uden at udnytte hele sparekataloget, men de nægter at smide noget i puljen, som ikke er realistisk.

– Vi vil heller ikke smide noget ind, der er fugle på taget, for som sagt er det vigtigste for os, at vi skal lave et ansvarsfuldt budget.

Claus Larsen Jensen, Socialdemokratiet: "Dødssyge økonomiske år"

Hos Socialdemokratiet kommer de ikke til at gå ind i detaljerne om sparekataloget, for det er først ved budgetseminaret på den anden side af sommerferien, at de kommer til at kigge ind i det for alvor.

– Derfor vil jeg ikke sige, at der er noget vi ikke kan gå med, til eller noget vi kan gå med til. Det kommer an på den diskussion, vi har, forklarer Claus Larsen Jensen.

Hvilket område betragter du som det, der får de hårdeste forslag?

– Vi har meget fokus på det, der i virkeligheden handler om mennesker. Skoler, daginstitutioner og ældre – kort sagt kernevelfærd. Men jeg tør ikke sige, at det ene eller det andet forslag er det hårdeste.

Hos Socialdemokratiet ser de ikke så mange muligheder for at undgå sparekataloget, og ligesom de sidste år slet ikke stillede et eneste forslag til budgettet, fordi der ikke var penge til nye ting, så er de igen i år mere optaget af en dagsorden, der på sigt giver et større økonomisk råderum.

– Vi er meget optaget af udviklingsdagsordenen, energi, power to X og alt det, der kan løfte vores økonomiske situation, men det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Vi har derfor nogle dødssyge økonomiske år, hvor vi ikke kan få udgifter og indtægter til at passe.

Kirstine Van Sabben, Bornholmerlisten: Vil gøre kagen større

Hos Bornholmerlisten er det ikke ligefrem en skattestigning, der ligger deres hjerte mest nært, men når det er sagt indrømmer Kirstine Van Sabben ligesom flere af sine politikerkolleger, at partiet endnu ikke har haft tid til at løbe det hele igennem. Der er dog steder, der kan spares, mener hun.

– Jeg har det meget stramt med det her indkøb af elbusser. Jeg synes ikke, vi har råd, selvom jeg også gerne vil være grøn.

Hvilket område betragter du som det, der får de hårdeste forslag?

– Det er hårdt over det hele. Vi snakker fyringer af medarbejdere i stort set alle afdelinger. Jeg kan ikke se et område, der bliver hårdest ramt, og min hovedopgave som medlem af kommunalbestyrelsen bliver, at de beslutninger, vi tager, skal gå så lidt som muligt udover borgerne.

I Bornholmerlisten vil de gerne finde ud af, hvordan de kan gøre kagen større ved at løse flere opgaver selv og lave investeringer. Hun understreger dog, at det er tvingende nødvendigt, at det skal undersøges og udføres ordentligt, så den samme høje service kan ydes, men for færre penge.

Morten Riis, Enhedslisten: Ikke meget at rutte med

Sidst der skulle forhandles budget var Enhedslisten meget fokuserede på børneområdet for at sikre, at det ikke er der, de hårdeste besparelser rammer.

– Vi har et børneområde, der er under pres. Sidst kæmpede vi meget for minimumsnormeringer, og det kommer vi nok til igen, fortæller Morten Riis.

Han kan dog ikke på stående fod svare på, om der er nogle ting, han ikke går med til at spare på.

– Der er en hel del besparelser, og så er budgetlægningen jo en forhandling.

Hvilket område betragter du som det, der får de hårdeste forslag?

– Jeg synes sådan set ikke, der er meget at rutte med nogen steder. Nogle steder bliver konsekvenserne for borgerne tydeligere end andre steder. Besparelserne på børneområdet er eksempelvis nemmere at få øje på, end hvis der bliver opsagt personale i økonomiafdelingen i Nexø. Men det kommer til at betyde meget for kommunens drift, så jeg ved ikke, om man kan gøre det op på den måde.

Bjarne Hartung, Kristendemokraterne: "Det er med bind for øjnene"

Hos Kristendemokraterne er Bjarne Hartung især træt af, at regionskommunen slet ikke kender grundlaget, der skal spares på endnu, for statens tilsagn af ekstra bevillinger kommer først omkring 1. september.

– Vi er nødt til at lægge budget med bind for øjnene, og det betyder, at vi skal spare. Kan man gøre alle tilfredse, nej. Rammer vi en borger, ja. For vi har et serviceniveau, vi ikke selv kan opretholde, forklarer han.

Selvom han allerede nu ser hen imod de penge, kommunen kan få fra staten, så ved han godt, at det ikke gør balancen bedre, og ikke fritager kommunalbestyrelsen for den hårde opgave, det er, at skabe en økonomi, der går i nul.

– Vi har en kommunalbestyrelse, som gerne vil rigtig mange ting, og så skal vi blive enige. Vi skal ikke skære for meget væk, og ikke lave for meget nyt. Vi skal først blive enige om, hvad vi kan spare.

Hvilket område betragter du som det, der får de hårdeste forslag?

– Det er i de store serviceområder, pengene ligger, og der de største besparelser kan laves. Jeg tror, at omkring 52 millioner ud af de 119, der kan spares, er på social- og sundhedsområdet. Der skal sluges kameler eller spises en elefant i små bidder. Jeg ved ikke helt hvilket billede, der er bedst, men alle er nødt til at gå længere og spare på noget, vi aldrig havde drømt om at spare på.

Bjarne Hartung mener ikke, at det er utænkeligt, at der er nogen, der kommer til at trække sig fra Kommunalbestyrelsen, fordi de ikke kan se sig selv i spejlet, når budgettet skal underskrives, og alle partierne forhåbentlig er med. – Vi skal have det til at nå sammen, og så kan man stritte med arme og ben, men man skal finde ud af det, når man er i kommunalbestyrelsen, siger han.

Linda Kofoed Persson, Dansk Folkeparti: "En frygtelig ubehagelig opgave"

– Det bliver en frygtelig ubehagelig opgave, men det var forventet.

I snart alle de år, hvor Linda Kofoed Persson har siddet i kommunalbestyrelsen for Dansk Folkepari, er der blevet kigget på besparelser. Derfor er forslagene blevet værre og værre år for år. 

– Vi kan ikke længere undgå serviceforingelser, men det er vores opgave, det har vi valgt at stille op til og så længe vi ikke kan finde ud af at gøre indtægten større, så er det det her, vi sidder med, forklarer hun. 

Hun mener, at det er farligt at gå til forhandlinger, hvis man har hellige køer på forhånd.

Hvilket område betragter du som det, der får de hårdeste forslag?

– Vi er nået der til at alt gør ondt og det er også derfor, det er så svært. Både ældre, handicappede, folk med specielle behov, udfordrede børn og unge, medarbejdere med mere bliver ramt i disse forslag.

Dansk Folkeparti har indsendt et par spørgsmål til administrationen for at få beregnet forslag til andre besparelser, men gruppeformanden fortæller, at de mener, at sparekataloget er lavet af dygtige medarbejdere, som ved hvordan det ser ud i marken.