DF har valgt ny spidskandidat

DF har valgt ny spidskandidat
POLITIK | 6. FEB • 16:12
POLITIK | 6. FEB • 16:12

Senest den 31. oktober er der folketingsvalg igen, og de forskellige partier begynder at blive klar med kandidaterne.

Nu har Dansk Folkeparti på Bornholm netop meddelt, at Bo Vibe Ancher Jensen bliver spidskandidat i kredsen. Han er valgt, efter René Danielsson i december valgte at trække sig som kandidat til folketingsvalget.

Bo Vibe Ancher Jensen blev også valgt ind i kommunalbestyrelsen ved kommunalvalget i november, hvor han fik 97 personlige stemmer - hvilket var andenflest i partiet efter René Danielsson, der trak hele 3.802 personlige stemmer.

– Jeg arbejder selv i ældreplejen, og ser hvordan man i kommunen prøver at få det bedste ud af ældreloven. Men mål og midler hænger ganske enkelt ikke sammen. Med den nye ældrereform bliver kommunerne sat meget mere fri, og det bekymrer mig. For det betyder også at friheden til forringelser eksisterer i langt højere grad. Frihed må aldrig betyde utryghed for de ældre, siger den nye spidskandidat i en pressemeddelelse.

Han er nemlig selv uddannet Sosu-assistent og har en plads i ældre- og sundhedsudvalget i Bornholms Regionskommune.

Han vil arbejde nationale garantier for plejekrævende ældre, pensionalderen - hvor den nuværende model i følge ham rammer skævt - og så vil han også styrke bosætningen i de større byer gennem et konkret økonomisk incitament.

– Hvis vi mener alvorligt, at Danmark skal hænge sammen, skal det kunne betale sig at bo i hele landet. Derfor foreslår jeg et ekstra fradrag, som giver 2.000 kroner mere udbetalt om måneden til dem, der bosætter sig i Udkantsdanmark. Nogle vil givetvis spørge om hvor jeg vil finde pengene og helt ærligt – det ved jeg ikke endnu, men prøv at se hvor mange penge regeringen knalder af på fødevarecheck og så videre. Det handler om prioriteringer, og jeg ønsker at prioritere at man kan blive boende i hele Danmark, siger Bo Vibe Ancher Jensen.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT