Det er allerede muligt at stemme til folketingsvalget

NOTITS | POLITIK | 27. FEB • 06:24
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | POLITIK | 27. FEB • 06:24

Ved man, hvor krydset skal sættes ved det folketingsvalg, statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev torsdag, så behøver man ikke vente til 24. marts.

Allerede nu er det muligt at brevstemme på Borgerservice, fortæller regionskommunen. Man kan brevstemme indtil fredag 20. marts.

Det er også muligt at søge om at brevstemme i eget hjem, hvis man på grund af sygdom eller nedsat førlighed ikke kan møde op på valgstedet. Sidste frist for at søge er torsdag 12. marts.

Ønsker man at stemme på et andet valgsted end det, man får tildelt, kan man søge om at ændre det. Ansøgningen skal være kommunen i hænde senest mandag 16. marts.

Borgerservice i Rønne holder åbent mandag, onsdag, torsdag og fredag, og i Nexø er der åbent tirsdag.



FÅ ABONNEMENT