I 17 år hed DF's udenrigsordfører Søren Espersen. Men han forlod partiet i juni og er nu løsgænger.
Kofod vil dog ikke afsløre meget om, hvordan han ser på udenrigspolitikken.
– Det vil jo blive blotlagt hen af vejen. Men jeg kan sige så meget, at jeg har bidt meget mærke i partiformandens slogan: "Danskerne først og Danmark først". Det er det, der kommer til at være det helt klare udgangspunkt på det arbejde, som vi kommer til at lave på udenrigsområdet fremadrettet, siger han.
I forbindelse med, at Morten Messerschmidt blev valgt som Dansk Folkepartis formand i januar, pegede han på Peter Kofod som sin oplagte næstformand.
Peter Kofod er dog på nuværende tidspunkt ikke næstformand i partiet. Det kræver en vedtægtsændring, når man ikke sidder i Folketinget. Vedtægterne betyder, at Dansk Folkeparti ikke vælger en næstformand før til partiets årsmøde i september.