Chef i Flyvevåbnet: Sådan reagerer vi på russiske fly over Østersøen

Radarer i flere Nato-lande følger med, når et russisk militærfly flyver over Østersøen. Hvis et sådant fly nærmer sig dansk territorie, sender Flyvevåbnet sine F-16-fly på vingerne, som det skete fredag aften.

Danske jagerfly fløj side om side med det russiske militærfly, som fredag krænkede dansk luftrum nær Bornholm. Det skete både for at observere flyet og for at vise sin tilstedeværelse. Derudover er det et spørgsmål om sikkerhed, at parterne kan se hinanden.

Det fortæller oberst Søren Andersen, som er operativ chef i Flyvevåbnet.

– I det her konkrete tilfælde flyver vi ud til det russiske fly og er ved siden af det et sted nede syd for Bornholm, mellem Bornholm og Polen. Så flyver vi ved siden af det, mens det flyver sin rute, som vi ikke kender, og vi taler ikke med dem. En del af sikkerheden består også i, at begge parter kan se hinanden, så vi ligger ude på siden af flyet, så han kan se os, siger han til Tidende.

Måske vinkede piloterne til hinanden, men det er ikke sikkert, at flyene var så tæt på hinanden, at de kunne vinke, tilføjer han.

Ingen grænser i internationalt luftrum

Danmarks nationale luftrum er både luftrummet over land og luftrummet ud til søterritoriegrænsen. Den ligger typisk 12 sømil fra land, hvilket svarer til lige over 22 kilometer. Det var den grænse, det russiske militærfly overskred fredag.

Søren Andersen forklarer, at såkaldte statsfly må flyve fuldstændig frit i internationalt luftrum. Statsfly er som regel militærfly, men det kan også være videnskabelige fly. I internationalt luftrum er der ingen grænser.

– Omvendt skal statsfly for at flyve inden for territorialgrænserne i en anden stat have lov til det, siger Søren Andersen.

Det foregår typisk ved, at man skriver til hinanden eller har en stående aftale.

Inden Danmark lukkede sit luftrum for russiske fly i slutningen af februar, var der ikke noget usædvanligt i, at et russisk fly fløj igennem dansk luftrum, hvis det for eksempel skulle til Storbritannien, fortæller Flyvevåbnets operative chef.

Flere Nato-lande følger med

Når statsfly flyver i internationalt luftrum, behøver de ikke at tale på radioen eller identificere sig elektronisk. De kan flyve frit. Udfordringen for de omkringliggende lande er, at de gerne vil vide, hvad det er for nogle statsfly, der flyver i internationalt luftrum uden at identificere sig. I den konkrete sag ville blandt andet Danmark gerne vide, hvad det var for et fly, der fløj over Østersøen.

– Det er for at bevare nationernes integritet og i sidste ende også være klar til at reagere, hvis de kommer ind i vores luftrum. Det sker for god ordens skyld utrolig sjældent, og det er ikke noget, man regner med, men vi forbereder os på det ved at have fly, siger Søren Andersen.

Danmark har et tæt samarbejde med andre Nato-lande. Det betyder, at radarbilleder fra Danmark, Litauen, Polen og Tyskland går ind i det samme system, så man har en fælles dataskærm, man kan se på.

– Fra dansk side gør vi det, når de dukker op i Østersøen, som det skete her i fredags, så følger vi dem fra det øjeblik, de dukker op på vores radarskærm. Det er i hvert fald, når de når ud over vandet ud for Kaliningrad i en vis højde. Så har Natos radarer fat i dem, og vi kan også selv se dem, og så følger vi dem, siger Søren Andersen.

Mindre end et minut

Hvis man i Danmark kan se, at et uidentificeret statsfly nærmer sig dansk område, sender man sine F-16-fly på vingerne. Det skete fredag aften, hvor flyene kom fra flyvestationen i Skrydstrup.

– Det gør vi i tæt samarbejde med Nato, og så aftaler vi, hvem der gør hvad, Søren Andersen.

Fredag aften fløj det russiske fly langs den danske grænse, og i den forbindelse kom det kortvarigt ind i dansk luftrum.

– Fordi grænsen følger kystlinjen, så bukker den, og jeg kan ikke forklare hvorfor, men i løbet af at han flyver langs med grænsen, er han kortvarigt inden for 12 milegrænsen, altså territorialgrænsen. Men ved at han flyver på langs, er han også ret hurtigt ude igen. Jeg mener, at vi har skrevet, at det var mindre end et minut, fortæller Søren Andersen.

Om der var tale om en bevidst handling eller en fejl, er op til fortolkning, og det har Søren Andersen ikke noget at sige om.

– Det ændrer ikke ved, og det ses også ved udenrigsministerens meget håndfaste reaktion, at uanset om det er med vilje eller ej, så er det ikke acceptabelt, at et statsfly krydser ind i vores luftterritorie, siger han.