– Det er jo ikke det fedeste, men vi er gået til valg på at få så meget af vores politik igennem, så hvis det bliver vurderet af partitoppen, at det er den vej, vi kan få mest for mandaterne, så synes jeg, at man skal gøre det.
Nu er du venlig at sige nogle ord til mig, men hvad tænker du kan være årsagen til, at der er andre af dine kollegaer i landet, som ikke vil sige mere lige nu til medierne?
– Det skal jeg ikke kunne sige. De kan have læst mailen anderledes end mig, men umiddelbart har jeg den politik, at jeg synes, vi på Bornholm har en god aftale om, at vi står til rådighed for medierne, når I har noget. Vi har jo en ret tæt journalistdækning herover, når vi både har en radiostation, en tv-station og en avis, og det synes jeg styrker vores lokale demokrati, og derfor er det også min politik, at jeg stiller op, hvis I har spørgsmål.
Historien skræmmer ikke
SF indgik for første gang i historien i en regering efter valget i 2011. Regeringen bestod også af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, og det endte med, at SF endte i en total nedsmeltning og måtte trække sig ud af regeringssamarbejdet.