Han har i årtier spillet en central rolle inden for forebyggelses- og sundhedsfremmeforskning. En af hans væsentligste styrker er at kunne forenkle komplekse problemstillinger og formulere pædagogiske nøglebegreber. Det har utallige studenter nydt godt af gennem hans omfattende og stringente undervisningsaktiviteter.
Bjarne tog først en kandidateksamen i biologi med speciale i havmiljø og samfundsfag i 1989. Senere blev det til en ansættelse ved Danmarks Lærerhøjskole i Emdrup i København – nu Danmarks Pædagogiske Universitet, som er en del af Aarhus Universitet. Her fik han sin Ph.d. og et professorat i 2002 med fokus på sundheds- og miljøundervisning.
Syv år senere blev han ansat som leder af en nyoprettet afdeling for sundhedsfremme ved Steno Diabetes Center i Gentofte under Novo Nordisk - i dag ændret til Steno Diabetes Center Copenhagen under Region Hovedstaden i Herlev.
Her lagde han grunden til et dynamisk forskningsmiljø, som den dag i dag er en central spiller i sundhedsfremme blandt andet inden for diabetesområdet. Selv om han nu runder de 70 år er han stadig aktiv som konsulent for sundhedskonferencer, undervisning og meget andet.
Sundhed på Bornholm