Søren arbejder for at få Bornholm midt ind på dansegulvet som energiø

Østersøen kommer til at lægge hav til tre energiøer - Bornholm, Åland og Gotland. For nyligt indgik de tre øer en samarbejdsaftale, som er døbt Three Islands Initiative. Og det vil hjælpe med at placere Bornholm centralt i regionens energisatsninger, mener direktøren for Baltic Energy Island, Søren Møller Christensen.

Hvad er Baltic Energy Island for dem, der ikke kender jer?

– Baltic Energy Island er et bornholmsk erhvervsfyrtårn, der har til formål at sikre, at energiøen på Bornholm kommer til at skabe vækst i virksomheder og give kompetencer til studerende og arbejdskraft på Bornholm, men også generelt i hele Danmark. Så vi har både et lokalt ben, som handler om arbejdspladser og uddannelse på Bornholm, og så har vi et nationalt ben, der handler om at gøre energiøer til en ny dansk styrkeposition, så danske virksomheder kan leve af at bygge energiøer andre steder i verden også.

– Og sammen med regionskommunen og det konsortie af virksomheder, der står bag os som organisation, har vi arbejdet for at få samarbejdsaftalen Three Islands Initiative op at stå, som er en aftale, der er indgået mellem de tre politiske størrelser på øerne – Bornholm, Åland og Gotland.

Hvorfor giver den samarbejdsaftale mening?

– Åland og Gotland arbejder også på at blive energiøer. Det er bare nogle forskellige ting, man kan på de tre øer. Ambitionen nu er at se, hvad har vi af erfaringer nu og så definere nye projekter sammen, så vi kan trække nogle penge til øerne og starte den udvikling, som vi har behov for på alle tre øer.

– Åland og Gotland ligner også Bornholm ved at være øer, der ligger lidt for sig selv ude på havet. Vi kender det på Bornholm, hvor vi ligger lidt langt væk fra resten af Danmark. Der er ikke engang plads til os på nogle danmarkskort, hvor vi enten bliver flyttet til Læsø eller Lolland. Men med de ting, der kommer til at ske de kommende år, er vi lige pludselig i midten af det hele, når vi taler om energi.

– Hvis man bruger en dansemetafor, så har vi stået lidt ude på sidelinjen og kigget på, at alle de andre har ført sig frem – Helsinki, Stockholm, København, de kører rundt inde på dansegulvet – og lige pludselig bliver spotlightet rettet mod os. Så står vi pludselig midt på dansegulvet. For med den energi, som vores energiø kan skabe, kommer festen til at få sit udspring fra os. Og vi vil ikke bare være EUs stikkontakt. Vi vil være et sted, som andre vil investere i, så vi kan tiltrække arbejdspladser og uddannelser til Bornholm. Samme drømme har de på Gotland og Åland, så nu har vi et nyt skæbnefællesskab.

Hvad får aftalen mere specifikt af betydning for Bornholm?

– Det ene er den viden, der findes allerede, hvor de andre kan noget, vi ikke kan og den anden vej. Det kan vi udveksle, og ved at vi er tre øer, der går sammen, er det meget nemmere at tiltrække penge til investeringer på øerne, hvad enten det er fra EU, eller det er energiselskaber, som gerne vil investere rundt om i Østersøen. Derudover har alle også en relation til projektet The Baltic Sea Hydrogen Collector, som har opnået høj investeringsstatus i EU, fordi det er vigtigt for den europæiske energisikkerhed i en grøn fremtid. Det kommer til at forbinde Finland, Sverige, Åland, Gotland og Bornholm med Tyskland med grøn energi.

– Så det er et projekt, som alle tre øer skal forholde sig til og arbejde sammen med. Og dér gør det os også meget stærkere at kunne gøre det sammen.

Hvad har været den største udfordring i din tid som direktør for Baltic Energy Island?

– Den største opgave er at bygge en ny organisation op, der spiller alle andre gode. Baltic Energy Island er jo skabt til at være et bornholmsk erhvervsfyrtårn, som kan løfte os alle sammen, og det synes jeg faktisk allerede, at vi er lykkedes med. Men er der stadig meget at nå, inden energiøen efter planen er klar i 2030 eller 2031.

Hvor mange arbejdspladser vil det betyde for øen, og er der nogen faggrupper I har særligt brug for?

– Det er jo et superinteressant spørgsmål. For hvis vi ingenting gjorde, så ville der måske komme 150 arbejdspladser. Men hele ambitionen med det, vi arbejder med, er jo at få bygget en masse erhvervsliv op omkring det, så de jobs der kommer bliver lokale jobs og ikke folk, der flyver ind og ud og udnytter det potentiale, som kommer med grøn strøm på Bornholm.

Og så er målet 1000 jobåbninger og dermed skatteborgere på Bornholm, som kommer direkte fra det her.

Der vil både være brug for rigtig mange faglærte, som har kompetencer indenfor de her felter, men målet er også noget, der er koblet til hele videns- og testudviklingen.

– Ambitionen er jo at gøre Rønne Gml. Elværk til et innovationscollege, hvor der kommer studerende og forskere over og bor, og at det spiller ind varigt, så vi fremover vil få dele af videregående uddannelser til Bornholm, både ingeniører og andre typer af uddannelser, som kan bidrage til at løfte innovationsniveauet i det bornholmske erhvervsliv og styrke uddannelsestilbuddene på øen. De grønne kompetencer bliver afgørende i hele Europa - og det bliver en af vores store opgaver at tiltrække den arbejdskraft, vi har behov for.

Hvad bruger du din energi på, når du ikke arbejder med energiøen?

– Så er jeg familiemenneske og kan lide at rejse med familien, men jeg cykler også og nyder naturen.

Søren Møller Christensen

48 år

Direktør for Baltic Energy Island

Uddannet etnolog

Bor i Grisby mellem Årsdale og Svaneke

Civil status gift og har to børn