Simon Madsen-slægtens sommerhus er Ibens barndomshjem

27-årige Iben Munch Thomsen har aldrig haft fast bopæl på Bornholm, men hun føler en stor tilknytning til øen, da hun har tilbragt næsten alle sine ferier i et sommerhus i Stampen. Sommerhuset blev bygget i efterkrigstiden af hendes oldefar, forretningsmanden Kaj Madsen, som drev tøjbutikken Simon Madsen i Rønne fra 1933 til 1979.

Du er ikke bornholmer, men du har bornholmerblod i årene. Vil du fortælle, hvad din relation er til øen?

– Jeg er barnebarn af Lene Thomsen, som er datter af Kaj Madsen og barnebarn til Simon Madsen, så min tilknytning til Bornholm er gennem hende.

– Kaj Madsen havde i sin tid både Simon Madsen-butikken og Bornholms Legetøjs- og Lædervarerbutik, som begge lå på Lille Torv i Rønne. Da han døde, overtog min farmor legetøjsbutikken, mens min farmors søster overtog tøjbutikken. Min farmor lavede en kæde ud af legetøjsbutikken, L.T. Legetøj, som både kom til Næstved, Roskilde og København, men nu findes den ikke mere.

– Min farmor flyttede til København, da hun var 18, for hun havde mødt min farfar på Bornholm, mens han var udstationeret soldat. De mødte hinanden på Hotel Fredensborg, som var et dansested før i tiden, så der kom alle soldaterne og de unge piger fra Rønne.

Hvad har det betydet, at du kommer fra den familie?

– Jeg har fået helt vildt meget foræret gennem Madsen-familien. Eksempelvis det her sommerhus. Det er ikke mit, men det er min fars sommerhus, som er gået i arv i generationer. Det er min oldefar Kaj, som byggede det efter krigen. Der var ikke så mange ressourcer, så man måtte ikke rigtig bygge et hus dengang. Så han havde hentet et hus et andet sted fra Bornholm og lagt det her på grunden. Og så har han udvidet det, så der også kom nogle soveværelser, for det var et meget lille hus, han havde hentet.

– Simon Madsen-butikken eksisterer jo også stadig. Og vi tager altid ind og besøger Grete, der overtog butikken efter Kaj, og hendes datter Marianne, som har butikken i dag. Og vi føler jo stor tilknytning til butikken. Når vi går ind i tøjbutikken, føler vi, at det her er vores familieimperium.

Kan du fornemme det historiske vingesus, når du er her i sommerhuset?

– Jeg kan fornemme det på den måde, at det er et meget stort samlingspunkt i min familie. Jeg har jo aldrig mødt min tipoldefar Simon Madsen eller min oldefar Kaj Madsen og hans kone Inga, men det er nogle personer, som der tit bliver snakket om i min familie. Og Marianne for eksempel er jo utroligt glad for Kaj. Hun havde et meget tæt forhold til sin bedstefar. Og han bliver ligesom beskrevet som en stille, men omsorgsfuld mand.

– Og Inga hun skulle ligesom holde familiens status høj og hele tiden invitere folk til frokost og holde de her middage. Jeg har fået at vide, at så kom obersten til middag, og så skulle de sørge for, at der var varmt mad til frokost og koldt mad til aftensbordet. Der skulle være mange retter, og selvfølgelig skulle de være de første i byen, der fik de nyeste varer fra udlandet.

– Jeg kan ikke mærke det på mit eget liv. Det er ikke, fordi jeg føler, jeg lever i overdådighed, som de nok har gjort. Men jeg har fået meget foræret. Som nævnt har jeg fået det her sommerhus foræret, som jeg kan bo i, og jeg kan invitere venner over, og det er også blevet et samlingspunkt nu på den måde.

– Og så er det virkelig godt bevaret. Min far og min farmor har forsøgt at vedligeholde det på den måde, det var på. De samme farver og samme vinduer. Selvfølgelig er der nogle ting i interiøret, der har ændret sig, for der var også nogle virkelig gamle ting. Pejsen havde det ikke godt, men vi overlevede kulilteforgiftningen.

Men huset er ikke blevet revet ned og lavet til en arkitektbygning?

– Nej, vi har meget stor respekt for husets identitet. Det samme har familien haft med Simon Madsen-bygningen. Marianne har da også virkelig ført det videre i den samme ånd og bevaret huset rigtig godt. Bare når man kigger på husets facade, fornemmer man helt automatisk, hvilken stolthed vi har i familien over den her butik. Og stuerne i lejligheden ovenover butikken, hvor Grete bor, er simpelthen så flotte.

Du har også et tæt forhold til naboerne i Stampen. Hvordan kan det være?

– Jeg er blevet ret integreret i det her lille nabolag, der er her. Det er alle sammen folk, der har arvet sommerhus. Der er selvfølgelig også nogle sommerhuse, der bliver solgt, men især her på vej 2 er der huse, som er gået i arv. Så vi er nogle virkelig gamle, lange bornholmske slægtninge, som har sommerhus på den her vej, og som jeg så også er blevet venner med nu. Jeg holder natbiograf hvert eneste år, som samler naboerne, så man kender hinanden.

– Den her lille bornholmske kreds af slægtninge har formået stadig at eksistere den dag i dag, fordi vi alle har fået en grund og bevaret det i alle de år. Folk synes bare, det er et virkelig dejligt sommerhussted, og så sælger folk jo selvfølgelig ikke deres hus. Det går bare videre til deres børn og børnebørn. Så en dag ser jeg også frem til - hvis ikke det bliver min søster - at kunne arve det her hus. Jeg føler mig meget tilknyttet til Bornholm, fordi jeg har fået lov til at blive lukket ind i den her kreds af bornholmere.

Føler du dig lidt bornholmer?

– Nej, jeg føler mig ikke som en bornholmer, men jeg tror, min farmor ville være skuffet, hvis jeg sagde nej.

– Men jeg har det sådan, at det her hus er fuldstændig mit barndomshjem. Af alle områder i verden er det det her sted, jeg har allermest tilknytning til. Det er bare mit hjem, og naboerne er gået hen og blevet nogle virkelig gode relationer. Det er meget nabolagsagtigt. Jeg tror også, at det er meget den samme stemning her, som der var før i tiden. Ligesom Inga havde i byen. Der var sikkert meget gossip, men alle havde også tætte relationer og samarbejder på tværs, og det eksisterer stadig i en vis grad herude på den her vej i Stampen.

– Og så er det lidt rønnefint. Det er de velhavende familier i sin tid, som byggede hus herude. Det er ikke, fordi det kan mærkes, men min farmor hun har lige været her, og hun husker da, at derover er det den familie, der bor, og nede i cigarkassen er det dem, der bor, og arkitekten boede i det blå hus, og familien har så overtaget...

Kunne du se dig selv bo på Bornholm fast på et tidspunkt?

– Ja, det kunne jeg godt. Jeg ser virkelig frem til at bo et mere roligt sted. Jeg bor lige nu i København i Nordvest, og det kan godt være lidt kaotisk. Jeg trives bare virkelig godt i et mindre nabolag, fordi helt automatisk når man bor færre mennesker, er man på en måde mere tilknyttet til hinanden, end man er i København.

– Jeg trives bare virkelig godt i sådan en lille by, og det har Bornholm jo en del af. Jeg kunne godt se mig selv bo ved vandet, og samtidig har jeg også fået relationer på Bornholm, der er udover Rønne, fordi jeg har haft sommerjob i eksempelvis Svaneke og Hasle. Så jeg føler, jeg har god grobund for at flytte herud på et tidspunkt, når jeg bliver lidt ældre.

Iben Munch Thomsen

27 år

Født og opvokset i Vanløse

Skal til at studere creative branding på Københavns Erhvervsakademi

Har fritidsarbejde i Kulturhuset Absalon som workshopvært