Præstens unge afløser: 'Gør mig forfærdelig umage'

Livets store spørgsmål har altid interesseret 28-årige Espen Norderhaug Brandt, der som spritny uddannet teolog netop tiltræder i et præstevikariat for Ibsker-Svaneke-Bodilsker-sognet. Og han har ikke tænkt sig at skuffe kirkens medlemmer.

Tillykke med dit vikariat som præst i Ibsker-Svaneke-Bodilsker-pastorat. Hvad fik dig til at søge det?

– Det er en lidt sjov historie, for det er egentlig ikke noget, jeg selv har fundet på. Det var den konstituerede provst, Per Vibskov, der kontaktede mig, før jeg overhovedet overvejede at gøre noget. Han kontaktede mig, fordi jeg egentlig havde søgt et andet job i folkekirken som kommunikationsmedarbejder. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at Pernille Bolø var stoppet, så jeg søgte bare noget andet. Men så nærmest ud af det blå, kontaktede han mig, fordi han havde hørt, at der var en teolog, der søgte arbejde. Og det var det, han stod og manglede. Så det er egentlig hans fortjeneste. Og så er det egentlig bare gået slag i slag derfra i et rimeligt hurtigt tempo.

Hvornår blev du færdig som præst?

– Jeg blev færdig på universitetet i sommer og med pastoralseminariet i december. Så jeg er så frisk, som man overhovedet kan være.

Hvorfor blev du præst?

– Det er et godt spørgsmål. Dels tror jeg teologiuddannelsen var kombinationen af alt, hvad jeg syntes var spændende, fordi man får lidt af det hele. Man får lidt sprog og lidt historie og lidt filosofi og lidt religion. Det er sådan en skøn blanding af alt godt fra humaniora. Og så har livets store spørgsmål, det som religion beskæftiger sig med, altid interesseret mig.

– Når jeg ser tilbage på, hvad jeg lavede som barn, og hvad der interesserede mig som barn og de bøger, jeg læste, så er det ikke så underligt, at jeg er havnet her. Det har ligesom altid bare været der. Jeg er ikke kommet forfærdelig meget i kirken, men livets store spørgsmål har altid interesseret mig.

Hvad er kernen i kristendommen for dig?

– For mig handler kristendommen grundlæggende om den radikale nåde. Guds vilje til at indgå i en kærlig relation med mennesket, uanset hvad det menneske så måtte være for en størrelse. Tit har jeg sammenlignet Jesus med Klods Hans eller Pippi Langstrømpe. De der typer som du ikke kan stoppe og som er enormt gavmilde, og som kommer brasende ind i ens liv og kun vil en det godt. Det, tror jeg, er det, det handler om.

Hvad er dit forhold til Bornholm?

– Det er meget småt. Jeg har hverken familie eller venner herovre. Egentlig er vi flyttet hertil, min kone og jeg, fordi hun fik job inde på museet i Rønne, og så fulgte jeg med og tænkte, mon ikke der er en kirke ledig på et tidspunkt. Og det var der så. Vi har nu boet her i seks uger. Så det er meget nyt.

Hvor kommer du selv fra?

– Egentlig er jeg fra Sjælland, og så har jeg læst i Aarhus. I virkeligheden er jeg født på Fyn, så jeg har virkelig været rundt omkring, for vi flyttede en del, da jeg var barn.

Har du fulgt sagen om præstegården i Ibsker, og hvad tænker du om den?

– Jeg har fulgt lidt med, men ved ikke lige, hvad jeg tænker, for jeg kender den ikke så forfærdelig godt. Men det er selvfølgelig ærgerligt, hvis det har været svært for Pernille Bolø at bo der. Jeg er glad for, at de i det mindste har sat sig for at gøre noget ved det. Men det er en skam, at hun har været nødt til at flytte. Og jeg kan mærke, at hun er savnet på dem, jeg har snakket med.

Er du nervøs over at overtage prædikestolen fra en så populær præst som Pernille Bolø?

– Ja. Det ville være løgn at sige, jeg ikke var. For jeg kan da godt mærke, at hun har været afholdt, så jeg har tænkt mig at gøre mig forfærdelig umage. De skal ikke skuffes, bare fordi det så er en anden, der står inde i kirken. Så jeg har tænkt mig at beflitte mig, så meget jeg kan.

Hvad glæder du sig allermest til i dit kommende job som præstevikar på Bornholm?

– Jeg glæder mig til at lære folk at kende og at kunne være noget for dem, der kommer i kirken på den ene eller den anden måde. Det, som jeg forestiller mig, kendetegner en præst, er, at det er en person, som har tid og kan tilbyde et nærvær. Det tror jeg i virkeligheden er en af de fineste opgaver blandt mange, som en præst har. Så det glæder jeg mig til at kunne tilbyde folk.

Hvad bruger du tid på i din fritid?

– Jeg cykler og dyrker crossfit, og så fotograferer jeg en del og laver billeder. Ikke så overraskende er jeg meget interesseret i mennesker, så jeg kan godt lide at få billeder af mennesker på den ene eller anden måde, de steder hvor mennesker er. Det, synes jeg, er enormt spændende.

Espen Norderhaug Brandt

28 år

Nyuddannet teolog.

Gift

Bor i Nexø