Peter Poulsens overblik

NOTITS | 18. APR • 11:00
Af:
Peter Poulsen
NOTITS | 18. APR • 11:00

Livet gør mig yderst forpustet.

Jeg kan se på stjernerne, at de ved det.

De er velinformerede, er de.

De har for længe siden

gennemskuet det hele.

Secret Service og alle de andre

er for amatører at regne

sammenlignet med universet,

der spionerer uden at fortrække en mine.

Ingen detalje undgår dets opmærksomhed.

Kloden drejer rundt og rundt

så man kan følge med derude.

PETER POULSEN OG BORNHOLM

Tidende bringer efter aftale med Peter Poulsen uddrag fra digterens store bagkatalog – digte, hvor Bornholm ofte på den ene eller anden måde har bidraget med inspiration. Dagens digt står i VI MÅ VIDERE, som udkom i 2017.



FÅ ABONNEMENT