Uheldet indtraf midtvejs på sidste omgang og fik ingen indflydelse på resultatet, da det var de to sidste heste i feltet, der ramlede sammen på den sidste langside.
Rutinerede Betina Lund var kusken, det gik ud over, da hun havde store problemer med at få den galopperende Kool Osiris i trav igen.
Skæbnen ville, at Kool Osiris kolliderede med staldkammeraten Hot Osiris, kørt af Michael Skovmose – Betina Lunds mand.
Både Betina Lund og Kool Osiris blev stående på banen, men forslået som hun var, blev den rutinerede Rutsker-kusk kort efter kørt til undersøgelse på sygehuset i en ambulance.