50 sæsoner for fællesskabet

De ældre generationer holder hjulene i gang med stabilitet, erfaring og vedholdenhed – hvem løfter arven, når de stopper?

Hvad er det, de ældre generationer gør, som de yngre ikke helt matcher, når det kommer til foreningslivet?

Det er nok noget med stabilitet og vedholdenhed. De møder op uge efter uge, år efter år. Frivillighed er ikke et projekt for en periode, men en del af selve livet og fællesskabet.

De har formentlig også en anden tålmodighed med det usynlige arbejde; Det der med at tage referat, vaske kaffekopper eller ordne økonomien bag det hele er uundgåelige vilkår.

Og så bærer de erfaringen og traditionerne med sig. For Ulla-Lise Thims vedkommende på sin 50. sæson.

I fredags fik den dynamiske 80-årige gymnastikinstruktør DGI Bornholms lederpris. Hun er nemlig blandt de mennesker, der gennem et helt liv holder vores foreninger levende. Hun er blandt dem, der møder op, ikke for applausen, men fordi sammenholdet betyder noget.

Det grå guld, kalder vi dem, og det er ikke så mærkeligt, for selv om håret måske er sølvfarvet, er indsatsen guld værd.

Store dele af foreningsdanmark hviler på deres skuldre, og der er en tung arv, der skal løftes, når de er væk. Lige nu er de limen mellem generationer og en garanti for, at der er noget, som de unge kan tage over fra. Udfordringen bliver at finde dem, der gør dét.

Og derfor er en pris som DGI Bornholms lederpris jo vigtig. Den viser, at de frivillige ikke bliver taget for givet – at deres ihærdige indsats i dén grad betyder noget.

De kommende generationer vil byde ind med noget nyt. Nye ideer, digital forståelse, et andet tempo og blik for forandring.

Deres frivillighed vil formentlig være mere fleksibel og projektbaseret, men forhåbentlig vil vi om 50 sæsoner kunne hylde fremtidens Ulla-Lise Thim som en uundværlig bærer af et fællesskab – én, der nærmest bliver umulig at erstatte.