– De sidste to sæsoner i Svaneke kunne jeg godt mærke, at man kunne trække sæsonen lidt længere. Men dengang var det sådan, at man åbnede til påske og lukkede, når efterårsferien var slut. Det gør alle sæsonbutikker på Bornholm. Og det er rigtig ærgerligt. Så er der nogle få, der lige trækker den en uge, det gjorde Almuegaarden sidste år. Jeg siger ikke, at der bliver proppet med mennesker i januar, men hvis man gør, som Almuegaarden gør nu, hvor de prøver at holde helårsåbent, det tror jeg kan tiltrække nogle turister til også at komme i vintermånederne. Det er klart, de ikke gider komme, hvis alt har lukket.
Det er også en del af turismestrategien, at der er flere hoteller, der holder åbent om vinteren...
– Ja. Jeg er ikke selv kommet ind i nogen foreninger i Gudhjem endnu, men jeg har læst, at Gudhjem virkelig prøver at komme med i ydersæsonen. Så det bliver jo bedre og bedre, jo flere der prøver at holde åbent. Jeg synes, det går den rigtige vej, turistmæssigt. Og så er det bare, at vi også skal have fat i vores lokale. De skal bare ud og køre tur, skal de.
Hvordan vil du beskrive dig selv som person? Har du nogle fritidsinteresser?