Jeg vil gerne redde Bornholm

Kristoffer Kromand stiller op til kommunalbestyrelsen for De Konservative. Her fortæller han hvorfor.

Du har siddet i kommunens ungeråd fra 2021-2022?

– Ja jeg sad som næstformand under Niklas Stenbye, men nåede kun at være med i et halvt år. Jeg var med til at starte Ungehuset op. Jeg stillede op til Ungerådet, fordi jeg syntes, der manglede noget for unge. I august 2022 flyttede jeg over for at læse optometri, så nu er jeg optiker. Jeg flyttede tilbage til Bornholm den 1. december i år sammen med min forlovede. Vi bor i et svenskerhus i Rønne og jeg arbejder i en brilleforretning i Rønne.

Og nu stiller du op til kommunalbestyrelsesvalget for De Konservative? Hvor gammel er du?

– Jeg er 27 år. Jeg har været medlem af Konservative siden 2017. Jeg har altid været politisk interesseret, og har tidligere været aktiv i Alternativet. Jeg er også meget lokalpatriotisk. Jeg går virkelig meget op i Bornholm og vil gerne have, at det bliver ved med at være et dejligt sted at bo. Jeg vil rigtig gerne redde Bornholm, uden at lyde alt for selvhøjtidelig. Og der synes jeg, at der mangler noget langsigtet planlægning herovre. Vi har mange ældre og for få unge i den arbejdsdygtige alder, så vi har en svær demografi. En tredjedel af befolkningen er over 65 og en tiendedel er på førtidspension. Det er utrolig nemt at sige, hvad vi skal gøre, når man kommer udefra, men vi har jo ingen penge. Det ville være rart, hvis der fulgte penge med fra staten til at løfte den opgave – og så skal vi styrke vores erhvervsliv. Og der vil jeg gerne stille min person til rådighed.

Hvordan ser jeres chancer ud i dine øjne?

– Vi er lige gået i gang med at politikudvikle i søndags. Vi er 12 kandidater, der stiller op for De Konservative, det synes jeg er utrolig flot. Det er nok borgmestereffekten, der spiller ind. Og så har der måske været for meget polemik de seneste år. Der er meget indspisthed. Der er folk der har siddet i kommunalbestyrelsen i utrolig lang tid og som nærmest er blevet fjender. Og der er Jacob (Trøst, red.) jo en meget ordentlig mand, og det tror jeg, at folk har savnet.

Hvad er dit overordnede mål?

– Vi skal lige have snakket sammen som gruppe, inden jeg går ud og siger noget. Vi har en masse gode idéer, og dem skal vi have udviklet. Hovedfokus bliver at vende skuden. Hvordan kan vi få gjort kagen større? Det gør vi blandt andet ved at tiltrække unge mennesker, kvalificeret arbejdskraft. Vi har lavet fire grupper, og jeg har valgt erhverv, for jeg er meget interesseret i, hvordan kan vi øge tilflytningen og tilbageflytningen. Jeg er jo selv tilbageflytter.

Synes du man trænger til en udskiftning i kommunalbestyrelsen?

– Man trænger til et humørskifte. Det må du godt citere mig for.

Hvor voksede du op?

– Jeg blev født i 1997, dengang der var fem kommuner og et amt. Jeg kommer fra Hasle, hvor der var posthus, brandstation, politistation og rådhus. Jeg gik på Hasle skole, hvor de fjernede overbygningen, så jeg gik på Kongeskærskolen i 7., 8. og 9. klasse. Det var meget fint, men jeg vil gerne være med til at vende den udvikling, selv om det er et kæmpe tankskib.

Og så er der jo også varsler om et nyt forsvarsforlig, som måske kan betyde, at der kommer mere militær til Bornholm igen?

– Ja, det er jo også sådan jeg selv kom herover. Min far, Peter Kromand, kom herover midt i 80erne, midt under Den Kolde Krig. Han var radiomekaniker, og søgte ind i Flyvevåbnet, hvor han blev radartekniker. Han sad ude på radarstationen i Segen og holdt øje helt ned til Tjekkoslovakiet. Det var højspændte tider dengang. Hvis du kom kørende op ad vejen mod porten med lygterne tændt, så blev der rettet et gevær mod dig. Du skulle komme kørende med slukkede lygter, så de kunne se ind i bilen. Min far var også politisk aktiv, men i DF.

Hvad lavede du inden du flyttede over?

– Jeg var i brandvæsnet ovre. Jeg startede i beredskabet i 2018. Da jeg kom hjem, var jeg frivillig i Beredskabsstyrelsen i Allinge, og derefter fik jeg en stilling som deltidsbrandmand i Rønne. Da jeg havde været der i 13 måneder, fik jeg en hjerneblødning. Jeg trænede meget dengang, fordi jeg havde en stor drøm om at komme ind til politiet. Så jeg var oppe at træne på brandstationen en aften, hvor jeg fik megahovedpine. Næste morgen var det blevet værre, meget værre, så jeg blev kørt på hospitalet og fløjet til København. Det viste sig at være en AVM, en medfødt misdannelse i hjernens blodkar. Jeg blev opereret, og det gik heldigvis godt. I dag er jeg tilbage på fuld drift, men jeg bliver stadig træt. Det har jeg så indrettet mig efter.

Kristoffer Kromand

Uddannelse: Tidligere brandmand med redningsspecialistuddannelse, optiker

Alder: 27

Bopæl: Rønne

Civilstand: Forlovet med Lone

Fritidsinteresser: Læser bøger, træner