'Jeg fik tårer i øjnene, da jeg så vandet'

Julie Fuhlendorff har boet i Nexø i tre år for at blive uddannet glaspuster fra Det Kongelige Akademi. Nu skal hun tilbage til Aarhus. Men først skal hun sammen med sine medstuderende udstille sit bachelorprojekt.

Var det skræmmende at skulle flytte til Bornholm?

– Overhovedet ikke. Jeg flyttede fra Sverige fra Småland, hvor jeg havde boet. Det var også tre år under corona. Og det var som om, at da jeg kørte af færgen her med alle mine ting, fik jeg helt tårer i øjnene, da jeg så vandet. Her føler jeg mig hjemme. Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg er vokset op i Aarhus, som også er ved vandet og ved kysten. Der er rigtig mange, der oplever, at de føler sig lidt fanget af, at det er en ø. Særligt folk, der flytter her til på grund af skolen, og det er så besværligt at komme til og fra. Men jeg har overhovedet ikke følt mig fanget. Jeg synes bare, at det har været den største frihed, at der bare er vand hele vejen rundt - og natur.

Har du altid set natur som en stor værdi?

– Overhovedet ikke. Jeg har altid været en mega by-pige.

Hvad tror du, det kommer til at betyde for din fremtid?

– Det betyder da helt sikkert, at jeg overvejer, om jeg skal komme tilbage, og om det er her, jeg skal bo.

Har du noget tilhørsforhold eller tilknytning til Bornholm?

– Overhovedet ikke. Jeg havde været på Bornholm én gang, inden jeg flyttede hertil. Det var et par år inden, jeg flyttede. Jeg besøgte en af mine veninder her på skolen.

Hvordan fandt du ud af, at det var den her uddannelse, du ville tage her på Bornholm?

– Jeg tror, at hvis man er en lille smule interesseret i noget kreativt eller noget håndværk, så ved man godt, at den her skole eksisterer. Jeg har i hvert fald vidst det længe, og jeg har sådan perifert også kendt nogen, der har gået på skolen. Og så tog jeg på højskole og prøvede at blæse glas der og blev helt vildt fanget af det. Så tænkte jeg egentlig, at jeg skulle ind på den her skole direkte, indtil jeg fandt ud af, at der var en skole i Sverige, som var meget teknisk. Der lærer man at blæse glas på en mere industriel produktions måde. Jeg ville gerne have kundskaberne med mig, inden jeg startede på skolen her, så jeg kunne udvikle mig på andre måder her.

Nu har du boet på Bornholm i tre år. Hvordan har det været?

– Jeg elsker det. Jeg synes bare, at folk er virkelig søde. Jeg er blevet taget virkelig godt imod. Jeg tror også, at en af grundene til, at jeg er så glad for det, er fordi, jeg også har skabt mig et liv uden for skolen med arbejde og venner, der ikke har noget med skolen at gøre. Jeg har fået brugt Bornholm. Jeg tror, at det er en af grundene til, at jeg er blevet så glad for at bo her.

Hvordan har du formået at skabe noget uden for skolen?

– Skolen har været et rigtig godt udgangspunkt, fordi der har man jo en base. Og der er 30-40 elever, så man har et fællesskab der. Men ellers har jeg gjort det igennem arbejde.

Hvor har du arbejdet?

– Jeg har arbejdet på Vinøst, der lå i Svaneke. Vi lukkede her i april. Ellers har jeg arbejdet lidt rundt omkring og har fået rigtig gode venner igennem mine kollegaer. Og så har jeg dyrket Crossfit. Det har været virkelig rart, at jeg har kunne gå i skole og bruge skolen som en skole. Og på samme tid have mit almindelige liv ved siden af, hvis man kan sige det.

Er du så færdig med at bo her nu, når du skal til at ud i praktik?

– Desværre for nu i hvert fald. Mit praktiksted er i Aarhus. Og så må vi se, hvad der sker.

Er det vemodigt?

– Det er helt vildt vemodigt. Jeg tror, at det bliver sindssygt mærkeligt at flytte væk herfra. Nu er der også gået tre år, så nu er jeg nået dertil, hvor jeg det seneste år virkelig har følt, at nu er det her, jeg bor og har mit liv, og så rykker man bare det hele op og skal flytte væk igen. Men jeg kan jo altid komme tilbage.

Hvad regner du med, der kommer til at ske?

– Det er et godt spørgsmål. Lige nu har jeg ikke nogen plan. Det kommer så meget an på jobs og så videre. Lige nu skal jeg blive færdig med den her udstilling, som vi skal sætte op. Og så skal jeg bare nyde sommeren på Bornholm, inden jeg skal til Aarhus. Når jeg er helt færdig med praktik, og ligesom helt færdig officielt fra skolen til januar, så skal jeg finde ud af, hvad jeg skal. Om jeg så skal tilbage her, om jeg skal blive i Aarhus, eller om det skal være et tredje sted, det kommer an på mange ting.

– Men jeg flytter først i slutningen af september for at trække det så langt som muligt.

Hvad kommer du til at savne mest ved Bornholm?

– Jeg kommer allermest til at savne alle de mennesker, jeg har lært at kende herovre. Og så selvfølgelig naturen. Og det fællesskab, der er med de andre kunsthåndværkere, som også bare er virkelig gode til at tage imod en.

Hvad har sammenholdet på skolen givet dig?

– Der er så mange, der kommer fra alle mulige andre lande, også andre end Danmark. Det gør jo, at det bliver lidt højskoleagtigt. Og man bliver jo meget tætte. Mange af os bor også det samme sted og går i skole sammen. Det er også derfor, det har været vigtigt for mig at komme lidt ud af det og ligesom have et liv uden for det også.

Hvad er dine karrieredrømme for fremtiden?

– Sådan helt utopisk, så ville jeg da elske at have mit eget værksted en dag. Og bare i en størrelse, hvor jeg kan få det til at løbe rundt. Men jeg er også begyndt at tænke mere i retninger af værkstedsfællesskaber, hvor man kan dele lidt og være flere. For selvom jeg også synes, det har været vildt udfordrende på sådan en skole at være så mange, der deler et værksted, så tror jeg også, at jeg kommer til at savne det. At gøre det sammen med hinanden.

Julie Fuhlendorff

27 år

Fra Århus

Har boet i Rønne i tre år

Studerende på Det Kongelige Akademis professionsbachelor-uddannelse i glas og keramik