Hjemmeværnsfolk roses for indsats under corona

Hjemmeværnsfolk roses for indsats under corona
Medaljemodtagere med Ulrik Skytte, chef for Det Bornholmske Hjemmeværn, i midten. Foto: Det Bornholmske Hjemmeværn
NOTITS | 1. DEC 2022 • 19:00
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
1. DEC 2022 • 19:00

Knap 50 hjemmeværnssoldater fra Det Bornholmske Hjemmeværn (DBH) modtog onsdag Forsvarsministerens medalje for særlig indsats under Covid 19. Det skete ved en parade på Almegårds Kaserne.

Oberstløjtnant Ulrik Skytte, garnisonskommandant og chef for DBH, takkede medaljemodtagerne for deres langvarige og hurtige indsats, primært med kontrol af rejsende på Rønne Havn sammen med politiet.

– Allerede den 14. marts 2020 var støtten etableret for at beskytte det bornholmske samfund mod smitte af Covid 19, en pandemi – noget ingen af os havde oplevet tidligere – og dog var det på intet tidspunkt et problem at finde personel til løsning af opgaverne, skriver Hanne M K Hueg, ledende informationsofficer DBH i en pressemeddelelse.

125 hjemmeværnssoldater fra DBH deltog i løsning af opgaverne i foråret 2020.