Han var vikar i 11 år på 11 forskellige skoler

Mads Bregnhøj var tæt på at opgive drømmen om et fast job, da Campus Bornholm reddede ham på målstregen.

Du flyttede for et år siden fra Jylland til Bornholm for at blive gymnasielærer på Campus Bornholm – hvordan gik det til?

– Jeg er gymnasielærer på 13. år og har været vikar i de 11 af dem, fordi jeg er i en sektor, hvor der er nedskæringer mange steder. Da Campus Bornholm slog en fast stilling op med mine fag repræsenteret, så jeg det som en enestående mulighed for et fast job.

– Jeg fik sendt en ansøgning af sted, og man ringede og ville have mig til samtale. Men det var lige midt i eksamen, så for ikke at "sylte" mine elever, fik jeg lov til at komme til en virtuel samtale. I sommerferien fik jeg besked om, at jeg havde fået jobbet. Jeg var lykkelig, for jeg havde frygtet, at jeg aldrig ville få en fastansættelse.

Du var vikar i 11 år – var det flere forskellige steder?

– Det var lige så mange steder. I hele Danmark. Jeg har hele tiden forsøgt at holde en base i Aalborg, hvorfra jeg har pendlet så langt som til Sønderborg.

– Jeg har været nødt til at stå op midt om natten for at nå frem til klokken 8. Det har været hårdt ikke at vide, om jeg var købt eller solgt. Men jeg har gjort mit for at holde gryden i kog, for jeg vidste, at lige så snart jeg var ude af gamet, ville min viden begynde at blive rusten.

– Jeg har læst i Aalborg, har hovedfag i idræt og sidefag i psykologi. Jeg valgte fag efter interesse og evner og så ikke på, hvad der var brug for, og hvor store fagene er. Jeg tænkte, at stillingen skulle nok byde sig.

– Jeg var på nippet til at kaste håndklædet i ringen og tænkte, at jeg måske skulle læse et ekstra fag, men så kom Campus Bornholm og reddede mig på målstregen. Campus Bornholm er ideel for mig, fordi det er et af de få gymnasier på landsplan, som har lov til at udbyde en studieretning med idræt på B-niveau.

– Det viser bare, at hvis man har tålmodigheden, så går det.

Og du vil det her?

– Jeg brænder for at være gymnasielærer, og det var den uddannelse, jeg gik målrettet efter. Jeg har ikke kunnet se mig selv i noget andet, selv om jeg har været dyrehandler i et par år og arbejdet i en børnehave.

Hvorfor brænder du for det job?

– Jeg har altid kunnet lide at formidle og undervise. Jeg har haft enkelte vikartimer i folkeskolen, men der er ikke altid de bedste arbejdsvilkår. Som gymnasielærer har jeg både det faglige fokus, nogle elever, der brænder for fagene, og så har jeg det pædagogiske, hvor jeg er med til at understøtte de unges almene dannelse.

– Jeg har en meget alsidig hverdag med de to fag. Når vi underviser i idræt, er der tre områder – boldspil, dans og bevægelse til musik samt alt det andet, som kan være svømning, kampsport med videre.

– I sidste skoleår var der en lille flok drenge, der henvendte sig til min leder, fordi de godt kunne tænke sig at lave et baskethold efter skoletid. Jeg fik julelys i øjnene, fordi jeg har spillet basket i mange år, selv om jeg mangler højden.

– Vi var ovre med et lille hold for at deltage i en turnering for gymnasieskoler. I år er der kommet flere med, og forrige mandag var der 20 drenge til træning. Det er så fedt.

Hvordan har det været at flytte til Bornholm?

– Jeg havde aldrig været på Bornholm, før jeg flyttede hertil. Men jeg havde lavet min research og vidste, at Bornholm er et hotspot for havørredfiskeri, selv om det lige nu ikke står så godt til. Nu har jeg været tålmodig med mit job i 11 år, så kan jeg også vente på en fin fisk. Jeg har været ude at fiske i stort set hver weekend i et år, og jeg har mistet to havørreder, men ikke fået nogen på land.

– På den måde vidste jeg, at der er noget for mig at lave som naturinteresseret, og jeg vidste også, at geologien er noget særligt herovre, hvor man kan finde fossiler, som man ikke finder på fastlandet. Så når det er sommer som nu, og havørreden er langt ude på havet, går jeg rundt og samler sten i stedet for.

– Jeg vidste, at Bornholm er et eventyr, jeg skulle springe ud i, og det har jeg ikke fortrudt. Jeg er blevet rigtig godt modtaget af mine kolleger. Der er et godt fællesskab, hvor vi også ses udenfor arbejdet.

– Nogle af mine kammerater i Aalborg siger, at der sker jo ingenting på Bornholm. Nej, men der sker det, du får til at ske. Keder jeg mig, må jeg gøre noget.

– Det bliver forhåbentlig et længerevarende eventyr, hvor jeg håber, at vi kan holde skruen i vandet og få elever nok til skolen, og at vi kan bevare en kultur for idræt på Campus Bornholm.

Mads Bregnhøj

38 år

Kommer fra Hjørring i Nordjylland

Flyttede til Rønne for et år siden

Gymnasielærer på Campus Bornholm, hvor han underviser i idræt og psykologi