En hård graviditet satte Leas liv på pause

En lægefejl ved et kejsersnit gav kæmpe problemer ved næste graviditet, og Tidendes nye kontorelev, Lea Skovbo Jensen, må stadig leve med de senfølger, hun fik dengang.

Hvornår flyttede du til Bornholm?

– For 18 år siden. Min eksmand er bornholmer. Min mor er faktisk også fra Bornholm, men flyttede herfra, da hun var 18. Så vi har aldrig boet her.

Så du havde nogle relationer?

– Vi har været på ferie her ofte, og jeg kunne godt lide Bornholm. Og jeg følte mig hjemme her. Og da jeg så mødte en bornholmer i København, så passede det fint. Han havde ikke forventet at flytte tilbage, men jeg ville gerne til Bornholm. Hvorfor bo i København med stress og jag, når man kan bo på skønne Bornholm? Jeg voksede op i Tåstrup, hvor jeg de første år gik i en stor kommuneskole, hvor jeg blev mobbet rigtig meget. Så flyttede jeg i 7. klasse til en lille bitte kristen katolsk privatskole. Det var virkelig et kulturchok. Der krammede man, når man sagde farvel hver dag, og det gav mig pludselig en følelse af at høre til, og at jeg var en del af dem.

Kom det til at præge dig?

– Ja, det tror jeg. Jeg blev meget gladere, og det var en rar ballast jeg fik med. Jeg turde tro og stole på mig selv, og da jeg så valgte HTX på Frederiksberg efterfølgende, havde jeg det bare fantastisk.

Hvad gjorde du så?

– Jeg var lidt usikker på, hvad jeg skulle. Jeg ville gerne noget med farver og grafik, og troede måske jeg skulle være datamatiker, men det sprang jeg hurtigt fra. Det var for lidt visuelt. Jeg startede så som salgsassistent-elev i tøjforretningen Only i Rødovrecentret. Det kunne jeg rigtig godt lide. Jeg fik pludselig en indsigt i tøj og mode og farver, og jeg har da stadig en masse tøj fra dengang, som mine piger går med i dag.

Og så kom du hertil?

– Ja, vi flyttede til Bornholm, og jeg var med til at starte H&M i Snellemark Centret. Jeg følte dog, at jeg var lidt udfordret i forhold til, at jeg var udlært i København. Der er meget forskel på, hvordan man arbejder derovre og her. Jeg fik at vide, at jeg var for energisk og ville det for meget.

Og så starter du en ny uddannelse?

– Jeg fik en elevplads på Bornholms Tidende som medie-grafiker, og kort efter blev jeg gravid, og blev egentlig opsagt igen. Men jeg lavede en aftale om, at når jeg var færdig på barsel, så kunne jeg komme tilbage og fortsætte uddannelsen. Men så blev jeg gravid igen, og det gik ikke så godt.

Hvordan det?

– Med mit første barn fik jeg akut kejsersnit, og da de syede mig sammen, blev jeg syet for hårdt sammen. Da jeg så blev gravid med nummer to, dannede der sig puds i bugen på indersiden af arret, og jeg blev virkelig syg med alle mulige ting. Til sidst havde jeg feber, ondt i maven og kastede op. Da jeg var fem-seks måneder henne, fik jeg fjernet min blindtarm, fordi de troede, det var det, og samtidig rensede de op derinde. Desværre skete der det, at jeg i den forbindelse fik en bakterieinfektion, som gjorde mig meget syg. Og efter 10 dage gik veerne igang, tre måneder for tidligt. Jeg husker ikke så meget fra den tid, for jeg havde ingen kræfter tilbage, men det ender med, at min datter Agnes bliver født i det, der hedder 27 plus seks, så reelt er hun stadig et foster. Hun var dog større end de regnede med, men hun vejede kun 1.035 gram.

Fandt de ud af, hvad du fejlede?

– Ja, det viser sig at jeg har en c-diff i stadie fire. Det er en bakterie, der forårsager diarre og tarmbetændelse. Derfor var jeg indlagt i to måneder, og min datter Agnes blev faktisk udskrevet inden jeg blev det. Agnes vejede to kilo, da hun blev udskrevet. Jeg var stadig meget svag, og de fortalte mig, at det nok ville tage mig tre år at komme ovenpå, og jeg havde tabt mig rigtig meget.

Har du mange gener efter det?

– Jeg har nogle senfølger, noget hukommelsesbesvær blandt andet. Jeg har også en udfordret tarm, jeg har endometriose. Jeg fik fjernet min livmoder i 2018. Venstre æggeleder var groet fast på tarmen, og livmoderen var krøllet sammen, og næsten groet fast til blæren. Og for nogle måneder siden blev jeg igen opereret for nogle sammenvoksninger.

Så på grund af nogle fejl ved din første graviditet, kommer du til at kæmpe med mange ting fremover?

– Ja, det ligger der bare og det vil komme igen. Jeg ved, at rigtig mange kvinder har endometriose. Mange ved det ikke, de har bare ondt. Men jeg har det godt nu, og jeg har lært at leve med det.

Dit forhold til din mand - kunne det klare alle de problemer du kom ud for?

– Det blev jo udsat for et stort pres, og vi må indrømme, at vi ikke overlevede som par. Hverdagen startede, og jeg fik arbejde igen, men kunne ikke rigtig magte det. Jeg færdiggjorde lige med nød og næppe min uddannelse. Jeg startede i 2008 og sluttede i 2014, og den skal normalt kun tage fire år. Vi levede fra dag til dag, og for et par år siden, så besluttede vi at gå hver for sig. Vi har dog et fantastisk samarbejde om vores piger, så skilsmisseprocessen har gået langsomt.

Hvad er det med dig og farver?

– Farver gør mig glad. Og jeg kan også se, at det smitter. Somme tider kan jeg gå en tur i Rønne og jeg ser, at nogen der går forbi lyser op. Og kan jeg gøre andre glade med mine farver i håret og på tøjet, så bliver jeg glad.

Har dine døtre arvet noget af det?

– Ja i starten, men min ældste er begyndt kun at gå i sort nu. Hun er blevet teenager-kedelig. Det må du gerne skrive. Og det skal hun selvfølgelig have lov til. Den yngste vil stadig bare gerne have farver.

Nu er du så tilbage hos Bornholms Tidende - denne gang tager du en kontorassistent-uddannelse. Hvorfor det?

– Jeg kan ikke holde til at stå i butik længere. Både med hensyn til mit sygdomsforløb, men arbejdstiderne er bare ikke gode, når man er enlig mor hveranden uge. Og så er lønnen ikke fulgt med.

Hvad kan du godt lide ved jobbet?

– Jeg kan godt lide at hjælpe kunder, at finde en løsning til dem. Ikke nødvendigvis med et salg, men jeg kan godt lide at give dem noget hjælp. Når jeg snakker med en af vores abonnenter, prøver jeg at hjælpe dem så godt jeg kan.

Hvad drømmer du om?

– Langsomme morgener, hvor jeg kan tage den med ro, og så at rejse noget mere. Det øverste på min bucket-list er en vandretur i Alaska. Jeg elsker naturen og min have. Jeg ønsker mig et shelter i haven. Og jeg savner en at opleve noget med, og jeg er klar til det nu.

Lea Skovbo Jensen

Lea er 43 år gammel

Hun er single, og bor i eget hus i Aakirkeby med sine to døtre, Røskva på 14 og Agnes på 11