– Jeg er glad for, at vi nu kan byde Carina Rothe velkommen og ser frem til at kunne drage fordel af hendes mangeårige, relevante erfaring. Der har været stor interesse for stillingen, og der var flere velkvalificerede kandidater, fortæller Erik K. Mogensen fra Rønne Menighedsråd i en pressemeddelelse.
Børn og børnebørn på øen
Planen er, at Carina Rothe hurtigst muligt flytter til Bornholm, hvor to af hendes tre børn allerede bor. Hun glæder sig til at starte i arbejdet og til at skifte rækkehuset i Søborg ud med en bolig her på øen.