– Da jeg startede, kørte brandvæsnet kun ud til brande. I dag kører man blandt andet også ud ud tll overfladeredning og frigørelse ved trafikuheld. Der kommer nye ting til, og helt aktuelt er det, hvad vi skal gøre ved brande i elbiler. Vi får noget undervisning, men det er altid sådan, at øvelser er en ting og praksis noget andet.
– Indsatserne har ændret sig. Der er mange flere udkald efter klokken 16, for det er når folk er hjemme, at det går galt. Før i tiden var der gårdbrande tit og tæt, og det var store, voldsomme og langvarige indsatser. I dag er der færre landbrug, og de store stalde er bygget efter alle forskrifter for at undgå brande.
Hvilke udrykninger husker du specielt?
– Den tredje brand, jeg var til, var med en indebrændt beboer i Hasle. Da var jeg så ny, at den påvirkede mig meget. Dengang tænkte man ikke på debriefing. Vi havde ikke mange udrykninger i Hasle, men til alt held fik vi den dag en ny udrykning om eftermiddagen, hvor vi fik talt om tingene.
– Jeg har oplevet en del indebrændinger og tilskadekomster. Den sidste, som har sat sig sine spor, var Aarsballebranden, hvor jeg var røgdykker på den indsats.
– Vi er i dag blevet hamrende gode til debriefing. Vi forlader ikke stationen uden, at vi har vendt og drejet indsatsen. Vi har også mulighed for at tale med Falcks psykologer.
Hvad får du ellers fritiden til at gå med?
– Jeg har spillet både fodbold, håndbold og bordtennis. Jeg var fodboldmålmand ligesom min far havde været det, og jeg var med i den såkaldte storhedstid i Hasle, hvor jeg med på holdet, der kom i Danmarksserien. Senere var jeg som oldboysspiller med til at vinde over Brøndby.
– Min far var en af ophavsmændene til Sildefesten, og jeg var selv i mange år med til at arrangere festen. Da jeg stoppede i 2016, blev jeg udnævnt til æresmedlem i Hasle IF.
– Jeg blev mættet af sport på et tidspunkt, og i dag bliver det kun til lidt i træningscentret. Jeg cykler lidt, og Sanne og jeg går nogle lange ture.