Moren var ofte syg, så Betty måtte i tidlig alder tage sin tørn i hjemmet. Hun var ude at tjene på gårde i området, inden hun som 19-årig blev gift med Arne Hansen.
De to flyttede ind på Arnes fødehjem i Pedersker by, og her kom Betty til at bo i de næste 80 år.
Arne Hansen var postbud, mens Betty passede hjemmet, de to børn og det lille landbrug.
Arne Hansen døde i 1998, hvorefter Betty Hansen boede alene i huset og klarede sig selv. Da det begyndte at knibe i de senere år, fik hun god hjælp af datter og svigersøn.
– Hun var en rask dame med et lyst sind og mod på livet. Hun læste meget, var videbegærlig og lånte bøger på biblioteket. Hun kunne mange ting, og jeg tror, at mange bornholmere kendte mor for hendes sange, siger Signe Larsen.