Kan du forstå den argumentation?
– Både ja og nej. Idet jeg er opvokset i byen, vej jeg at byskiltet før har været rykket helt ud til Serpentinervej. Det er et byskilt, der er blevet flyttet tilbage mange gange. Og der er jo nogle steder i byen, hvor de har sat hastigheden helt ned til 40 km/t, så måske kunne man få rykket skiltene lidt udad eller give dispensation til at køre.
Er idéen så skrinlagt eller vil du forsøge at indføre tivolitog andre steder på øen?
– Jeg har godt nok fået tilbud fra et par af de andre byer på øen, som meget gerne så at jeg kom derop i stedet for. Men jeg vil ikke køre andre steder end i Gudhjem, for den by er den mest oplagte. Som sagt er jeg født og opvokset i postnummeret Gudhjem. Derfor synes jeg, det er det eneste rigtige.
– Men jeg går og overvejer, om der muligvis er nogle andre løsninger for at lave noget transport i Gudhjem. Men det kan ikke blive et eldrevet køretøj. For jeg har talt med Meldgaards chauffører, og deres skraldebiler kan ikke køre fra Nexø til Rønne og tømme to gange, fordi det er der ikke strøm nok til. Så kan man ikke forvente at et el-tog kan køre 12–13 timer på bakkerne i Gudhjem.
– Derudover skulle det også være et transportmiddel, der må køre mere end 10 km/t, måske en form for sigthseeingsbus. Jeg er i færd med at undersøge markedet, men ind til videre er der ikke noget aktuelt, så det bliver i hvert fald ikke til i år. Men jeg har ikke opgivet ideen, for mit hjerte brænder for Gudhjem, som mine barnsben har gået i. Så vi må se hvad fremtiden bringer.