60 år på lørdag: 'Jeg skal blive bedre til at bakke'

Journalist Anette Vestergaard fylder 60 år den 18. marts.

Hvor kommer du fra?

– Jeg boede i en lillebitte landsby på Sydfyn de første ti år af mit liv. Derefter har jeg boet i Aarhus, København og på Bornholm i henholdsvis 15, 25 og seks år. De sidste fire år kan jeg ikke redegøre for.

Hvorfor ville du gerne være journalist?

– Min mor havde en veninde, der sagde, at jeg skrev godt. Hun gik selv på journalisthøjskolen, og så tænkte jeg, at det kunne jeg da godt prøve.

Hvad bragte dig til Bornholm og Bornholms Tidende?

– Det gjorde en af mine gamle kolleger fra Politiken, der kontaktede mig via Linkedin og spurgte, om jeg måske kunne være interesseret i et vikariat på Bornholms Tidende. Jeg er aldrig inde på Linkedin, så jeg opdagede det først et halvt år senere. Men det lykkedes alligevel at få et vikariat.

Hvad er det bedste ved dit job?

– Åh, der er mange ting. Mine skøre kolleger, frihedsfølelsen, når man kører rundt på øen, kontakten med kilderne, især bornholmerne, som altid er åbne og venlige. Jeg elsker bornholmerne, det er et meget sympatisk folkefærd. Nede på jorden, hjælpsomme, og utrolig overbærende. Nu har jeg boet her i seks år, og jeg kan næsten ikke holde ud at være i København længere med alle de rullekufferter og stressede mennesker.

Hvad er din største journalistiske bedrift på Bornholms Tidende?

– Jeg var rimelig meget inde over andelsmejeriet og højskolen på et tidspunkt med det resultat, at mejeridirektøren ikke vil tale med mig længere. Han er måske en undtagelse fra det, jeg sagde lige før. Men der er mange ting, og det er noget af det, jeg elsker mest ved mit job. Bornholm er et lille samfund, og det gør, at man faktisk føler, at man kan gøre en forskel som journalist. Alt er et spørgsmål om skala. For eksempel var det på en måde også mig, der var skyld i, at der kom gule racerbane-farver på vejbumpene i Bisonskoven, så cyklisterne ikke væltede og fik slået tænderne ud. Når det er sagt, kan man altid blive bedre som journalist.

Hvordan har du det med Bornholm og bornholmerne?

– Jeg har det rigtig godt med bornholmerne. Jeg håber, de har det lige så godt med mig. I dag har jeg lige fået skældud af en kilde, som var sur over noget, jeg skrev for fire-fem år siden. Det hører også med.

Hvad laver du i din fritid?

– Ser Netflix og snakker med mine venner og min familie om det, jeg har set på Netflix. Senest fremtidsdystopien The Last of Us, som har gjort mig til en stor fan af skuespilleren Pedro Pascal. Den ligger så på HBO.

Hvem er dit forbillede?

– Det er uden tvivl den amerikanske journalist og filminstruktør Nora Ephron. Hendes indsigt i den forfængelige menneskelige natur er uforlignelig. Og så har jeg meget stor respekt for Lone Frank og alle de andre dygtige kolleger i den danske journaliststand. Uafhængig journalistik er vigtigere i dag end nogensinde.

Hvad ville du have været, hvis du ikke var blevet journalist?

– Kunsthistoriker eller travkusk.

Hvordan er dit forhold til (redaktions)biler?

– Jeg vil vædde med, at det spørgsmål er plantet af vores økonomichef, Kim Eland. Svaret er: Relativt godt. Men der har gennem årene været nogle uheldige sammenstød med granitsten og træer, der stod mærkeligt. Der var også en episode med en rampe for et par år siden. Mest mindeværdig er nok den sommerdag i 2018, hvor jeg bakkede ind i en bil på Hallegaard. Det var ekstremt uheldigt, men der var jo ikke andet at gøre end at gå tilbage til caféen og spørge, hvem der ejede den sorte VW, der holdt parkeret i venstre side af vejen. Jeg glemmer aldrig ejerens udtryk. Han tog det helt fantastisk pænt, selv om bilen var ret ny, og hans hotdog blev kold.

Synes du verden trænger til forandring – og i så fald hvordan?

– Hvor lang tid har vi? Det bekymrer mig meget, at mange unge har det så dårligt. Det bekymrer mig, at der ikke er nogen der fikser en lille snubletråd, som Putin kan falde over. Det bekymrer mig, at uligheden i samfundet stiger. I det hele taget får man nogle gange følelsen af at leve i et kæmpestort, verdensomspændende parallelsamfund. På den ene side er der mennesker, der kæmper for en bedre, grønnere fremtid. På den anden side går gamle mænd rundt og leger krig og brænder trilliarder af kroner af på bomber, som de kaster ned i hovedet på uskyldige mennesker. Det vil jeg gerne have lavet om.

– Og så skal jeg blive bedre til at bakke.

Alder: 59 (fylder 60 den 18. marts).

Bopæl: Rønne.

Uddannelse: Journalist.

Familie: To børn på 22

Fritidsinteresser: Natur, naturhistorie, kunst og kunsthistorie, arkitektur, design og bjergbestigning (i teorien).