50 år med kærlighed og krudt: Ægtepar hyldet for sjældent jubilæum

Ægteparret Emely og Knud Rask Nielsen har i mange år haft en fælles interesse for jagt. Det er dog langt fra kun det at skyde dyrene, der interesserer dem.

– Det er jo en fordel at være gift med en, som også kan lide det, for så får man jo lov til at gå.

Sådan siger en smilende Knud Rask Nielsen, som siden 1960'erne har gået på jagt sammen med sin hustru Emely. Siden 1974 har de været medlem af Klemensker Jagtforening, og derfor blev de kort før jul hædret for 50-års jubilæum.

De meldte sig ind i foreningen, fordi de boede i Klemensker, men er siden flyttet til Nyker. Oprindeligt kommer de fra henholdsvis Brønderslev i Vendsyssel og Boeslunde på Vestsjælland, men flyttede den 1. maj 1965 til Bornholm, da Knud fik arbejde på Bornholms Andelsmejeri som hygiejnekonsulent.

– Og så fulgte jeg med, siger Emely, som har haft forskellige sommerjobs på blandt andet røgerierne, Valnøddeterrassen og i en iskiosk på badestranden i Sandkås.

Handler ikke kun om at skyde dyr

Ægteparret har aldrig fået nogen børn, men har i stedet brugt en stor del af deres liv på at gå på jagt sammen. Emely fattede allerede interesse for det, da hun var barn og gik og drev hos sin onkel.

– Jeg har vel været sådan 9-10 år gammel, da jeg begyndte at få lov til at gå trav igennem alt det der krat. Så stod de andre udenfor med deres gevær og bare ventede på, at jeg skulle jage noget ud til dem, siger hun og fortæller, at hun altid har foretrukket at have den rolle end selv at stå med geværet i hånden.

– Jeg har ikke ramt meget, fordi jeg gik med hund. For mig har det ikke været det at skyde dyrene, som interesserede mig, men at man kommer ud og ser naturen. Og sådan er det jo også, når vi har været til privatjagter hos venner og bekendte. Så får man set deres områder.

Ville ikke være alene hjemme

Knud kan ikke huske, hvorfor han begyndte til jagt, men da han fik sit jagttegn i 1960'erne blev han hurtigt bidt af det. Og så kunne Emely godt se, at hvis hun ville se mere til sin mand, så måtte hun også få taget jagttegnet.

– Han blev jo inviteret på jagt, for han havde jo jagttegn før mig. Og så tænkte jeg, det er da ærgerligt, at jeg skal gå derhjemme, siger hun.

Hvor mange jagtture de har været på, har hun ikke tal på. Men det er mange. Og det har ikke kun været på tørre og lune dag.

– Det har været i alt slags vejr. Man siger ikke nej til en jagt, fordi vejret er dårligt. Det er ikke etisk, siger hun og fortæller, at det især i starten blev til mange ture i snevejr.

– Vejrforholdene var anderledes. Det var dengang, man havde vinter. Da vi kom her i '65, der havde vi den første snestorm den 11. november og den sidste snestorm den 28. april. Så vi kender til sne.

Salg af plantage ødelagde det sjove

Knud har hovedsageligt haft held med at skyde fasaner, harer og rådyr. Og han har gået på jagt i så mange år, at han kan huske at have sigtet efter ræve, som bekendt blev erklæret uddød på Bornholm efter en skab-epidemi i slutningen af 1980'erne.

For 10 år siden stoppede de med at tage med til foreningens jagtture. Alderdommen begyndte at vise sine spor. Knud er i dag 93, og Emely er 83. Derudover var det også blevet mindre sjovt, efter kommunen solgte Klemensker Plantage i 2000, hvorefter den nye ejer ryddede meget af den og solgte træet. Det betød, at jagtturene i stedet blev afholdt i Pedersker Plantage, som ligger noget længere væk fra, hvor de bor.

– Det var ligesom, at det sjove gik væk. Og så blev vi jo også ældre, fortæller Emely, som endegyldigt sagde farvel til jagtturene, da coronapandemien kom.

Ægteparret har dog valgt at beholde medlemskabet i Klemensker Jagtforening, og de kommer da også flittigt til foreningens sociale arrangementer i jagthytten i Kongens Mark.

– Vi kender stadigvæk mange af dem i foreningen, og vi hygger os med dem. Vi møder jo nogle af dem, vi har travet sammen med igennem krat og skidt og møg og faldet over en eller anden brombærbusk.

Årene er gået hurtigt

Hvad betød det for jer, at I blev hyldet for jeres jubilæum?

– Det er da sjovt, at der bliver tænkt på en, siger Emely.

Kan I forstå, at der er gået 50 år?

– Nej de er bare smuttet, siger Knud og griner.

– Det er mærkeligt, for jeg føler mig som en 40-årig endnu. Altså heroppe, siger Emely og sætter en pegefinger op mod tindingen.

Så længe de har kræfter til det, vil de fortsætte med at være medlem af Klemensker Jagtforening, og de forventer da også at være med til generalforsamlingen i marts. Helt så gamle er de da heller ikke, mener Knud.

– Jeg har i hvert fald en ung kone, siger han med henvisning til, at Emely er 10 år yngre.

– Ja, det er han glad for, så han kan blive serviceret, siger hun og smiler.