Wermelin frygter for Energiøens fremtid

– Det ligger i hvert fald ikke på den flade, at Energiø Bornholm bliver til noget.

Det siger det bornholmske folketingsmedlem Lea Wermelin (S) til TV 2/Bornholm, efter danmarkshistoriens største udbud af havvind – tre udbudte havvindmølleparker i Nordsøen – er endt uden bud.

En del af finansieringen bag Energiø Bornholm skulle hentes fra nordsøprojekterne:

– Vi havde forventet en indtægt, som vi nu ikke kommer til at have, men det ændrer bare ikke på, at der fortsat er behov for en grøn omstilling, så vi kan blive uafhængig af de fossile brændstoffer, og at Energiø Bornholm er et vigtigt projekt både for Bornholm, Danmark og Europa, siger Lea Wermelin til tv-stationen.

Energistyrelsen har ikke modtaget et eneste bud på nogen af de tre udbudte havvindmølleparker i Nordsøen, skriver styrelsen i pressemeddelelse.

Torsdag klokken 14.00 var der deadline, hvis energiselskaber ville give et bud på, hvorvidt og hvordan de vil opføre danmarkshistoriens største udbud af havvindmøller.

Men ingen har altså meldt sig. Det er meget skuffende, lyder det fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

- Det er virkelig skuffende, og det var slet ikke forventningen, da vi indgik havvindaftalen for halvandet år siden, siger Lars Aagaard til Ritzau.

- Dengang fik vi at vide, at der var kæmpe interesse for at bygge, men virkeligheden har desværre ændret sig siden, siger ministeren.

Han henviser blandt andet til store pris- og rentestigninger som nogle af årsagerne.

Fra branchen har der dog længe været skepsis i forhold til at byde ind. Lars Aagaard siger, at han har hørt bekymringerne, men at han også har registreret, at en række aktører løbende har spurgt ind til projektet. Det har han tolket som en klar interesse.

Han tilføjer, at den manglende interesse ikke giver "grobund for stor optimisme for de næste tre parker, men der kan være andre aktører og forretningsmodeller i spil, og det svar kender vi først til april". Ministeren fastslår dog, at der skal bygges mere havvind i Danmark.

Tidligere torsdag meddelte det store energiselskab Vattenfall, at det havde meldt pas. Selskabet har i forvejen ellers flere havvindmølleparker i området og ville gerne supplere.

Udbuddet er danmarkshistoriens største. Det kan potentielt set give ny havvind for 9 gigawatt. Til sammenligning er den hidtil største park på én gigawatt strøm.

Indretningen af udbuddet har været omgærdet af stor debat. Det hviler på en præmis om, at energiselskaberne skal betale penge til staten for at opføre og drive havvindmølleparkerne.

Den logik bygger på erfaringerne fra udbuddet til Thor-havvindmølleparken, hvor havvind var blevet en så god forretning, at staten kunne tjene penge på det frem for at give statsstøtte.

Siden har markedet ramt en større nedtur, og priserne er steget for selskaberne. Derfor har der været sået tvivl om, hvorvidt nogen overhovedet ville byde på udbuddet, når det var en præmis, at man skal betale staten for produktionen.

Hos Vattenfall har kommunikationschef Rasmus Helveg Petersen udtalt, at businesscasen ikke var solid nok, til at selskabet ville "binde an med den store investering".

Lars Aagaard har bedt Energistyrelsen om at gå i dialog med de potentielle bydere for at høre, hvorfor de ikke har budt.

De Radikales leder, Martin Lidegaard, er ikke imponeret.

- Det er en klima- og sikkerhedspolitisk katastrofe, at der ikke er kommet ét eneste bud på havvinden i Nordsøen, siger Lidegaard i en skriftlig kommentar.

Han mener desuden, at "det bøvlede statslige medejerskab" heller ikke har været fremmende i processen.

De Konservatives politiske ordfører, Frederik Bloch Münster, kommer ind på det samme.

- Ikke én eneste virksomhed har budt på at bygge havvindmøller i Nordsøen. For de er sjovt nok ikke interesserede i at investere tid og penge i et bureaukratisk mareridt, hvor staten absolut skal være medejer, skriver han på X.

/ritzau/