Nye beregninger for energiøens fremtid

Nye beregninger for energiøens fremtid
Illustration af Energiøens landanlæg ved Sose. Pressefoto
TOPNYHED | MILJØ | Torsdag 31. oktober 2024 • 05:30
TOPNYHED | MILJØ | Torsdag 31. oktober 2024 • 05:30

Energinet fodrer nu klimaministeren med friske tal og ser frem til at høre den samlede politiske vurdering.

Stormen om energiøen kan få en ny vindretning i løbet af den kommende tid. Den seneste kritik af hele økonomien bag projektet er primært baseret på beregninger fra Energistyrelsen i maj 2023, og nu bliver de samlede tal for hele projektet opdateret.

Energinet fik 3. september nye priser og leveringstider til udbuddene. De tal skal bidrage til den samlede økonomi i projektet, for der er sket en del på området siden maj 2022, hvor Energinet leverede beregningerne for deres del af energiøprojektet.

– Vi har været ude at spørge i markedet, hvad tingene koster, og hvornår de kan leveres. Der har som bekendt været stigende priser og inflation, og der er også nu konkrete leveringstider. Det afleverer vi til ministeren, og så kan han behandle det igen, hvilket er gængs praksis, siger Hanne Storm Edlefsen, der er direktør for Megaprojekter Udvikling i Energinet.

Stigende priser for at opføre noget er skidt, men stigende elpriser er godt. Altså i forhold til økonomien for Energiø Bornholm.

Men ét er selve økonomien i projektet, der kan måles, noget andet er de samfundsgevinster, der ikke er så let at måle. Det forklarer Hanne Storm Edlefsen og håber, at sidstnævnte vil blive vægtet, når politikerne skal afgøre energiøens fremtid.

– Det handler også om sikkerhedspolitiske spørgsmål og forsyningssikkerhed – både lokalt i Danmark og Tyskland samt eventuelt også Polen, hvis de vil kobles på senere, siger hun og nævner andre forhold, der efter hendes mening også bør veje tungt i forhold til projektets værdi, selvom det ikke nødvendigvis kan måles på lommeregneren fra dag ét.

– Der er også klimaspørgsmålet om dekarbonisering – både i Danmark og Europa, mulighederne for at udvide til andre lande, og potentiel støtte fra EU. Det her er også den første energiø, der skal opføres, og der vil erfaringerne kunne bruges i forbindelse med kommende, siger Hanne Storm Edlefsen.

Tyskere med mange kabler

Nu skal de til at tygge på de nye tal ovre i ministeriet. Megaprojektdirektøren fra Energinet håber, ministeren er klar med nogle beregninger inden årsskiftet, og der ikke mindst kommer en politisk afgørelse indenfor samme periode. Energinet har nemlig brug for at vide, hvor de står, inden de skal underskrive leverandørkontrakter. Hvis energiøprojektet skal fortsætte som planlagt.

– Vi skal skrive kontrakter under i starten af februar. Det handler om de to store udbud; nemlig kablet mellem Bornholm og Sjælland og stationen på Bornholm, forklarer Hanne Storm Edlefsen.

I Tyskland er kabelpartneren virksomheden 50Hertz. Den hed tidligere Vattenfall og er en meget stor aktør indenfor strømtransport. 50Hertz ejer sammenlagt 10.600 kilometer kabler rundt om i landet. Der er omkring 100 kilometer mellem Bornholm og Tyskland. Blot for at sætte det i relief.

– Tyskerne har bestilt deres kabel, det har vi ikke endnu. Tyskerne skulle lave et større indkøb af kabler for noget tid siden, og der valgte de at bestille en stor bunke kabler. En del af bunken er til Bornholm-projektet, hvis projektet bliver til noget. NKT skal levere dem til tyskerne, siger Hanne Storm Edlefsen.

Vi holder øje med dem

Tænketanken Kraka Economics har gennem længere tid været en arg kritiker af hele Energiø Bornholm-projektet. Den har fremført, at økonomien slet ikke hænger sammen baseret på en række beregninger af tal fra Energistyrelsen. De tal er fra maj 2023. Seneste større kritik kom i 21. august 2024, hvor tænketanken udgav en længere rapport med titlen ”En økonomisk katastrofe i slowmotion”. 24. oktober 2024 offentliggjorde Kraka Economics notatet ”Stor risiko for, at der ikke nogen bud på Energiø Bornholm,” der er baseret på en rapport fra Energistyrelsen udgivet 18/10 2023, som Kraka fremfører, er de senest offentliggjorte tal.

Kraka Economics havde ikke hørt om, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal til at regne på de data, som Energinet har fået 3. september i år.

– I det omfang, der kommer nye tal frem, vil vi holde øje med dem og primært samfundsøkonomien i det. Vi kan kun kommentere de analyser, der ligger nu, Men der er relativt langt op til, at de balancerer i de beregninger, der er offentlig kendt nu, siger Frederik Læssøe Nielsen, der er seniorøkonom i Kraka Economics.

Det ærgrer professor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, at Kraka Economics netop har sendt endnu et kritisk notat om Energiø Bornholm ud.

– Det er et partsindlæg. Der er ikke noget nyt i det, som der kommer frem. Det vil klæde debatten at forholde sig til de nye tal, der kommer, siger han.

Bornholms Tidende har spurgt Klima,- Forsynings- og Energiministeriet, om det vil komme med et tidsestimat for næste skridt i processen.

– Ministeriet har ikke yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt af hensyn til Energinets igangværende udbud, oplyser ministeriet i en mail.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT