Mange lodsejere er imod fredning af Paradisbakkerne

Mange lodsejere er imod fredning af Paradisbakkerne
Danmarks Naturfredningsforening synes, det er en god idé at frede Paradisbakkerne. Det synes en gruppe lodsejere i området ikke. De sammenligner det med at bruge en gummiged til at åbne en dør, som allerede står på vid gab. Arkivfoto: Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
NOTITS | ABONNENT | 13. OKT 2022 • 19:48
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | ABONNENT
13. OKT 2022 • 19:48

I mandags blev foreningen 'Bevar Paradisbakkerne' stiftet i Ibsker Jagthus.

Tre fjerdedele af lodsejerne i Paradisbakkerne var enten mødt frem eller havde på forhånd tilkendegivet, at de bakker op om foreningen, og målt på areal repræsenterer foreningens medlemmer cirka 85 procent af det samlede areal i Paradisbakkerne, oplyser foreningens nyvalgte formand Lars Wichmann Hansen i en pressemeddelelse.

Foreningens formål er at arbejde imod den fredningssag, som Danmark Naturfredningsforening har bebudet de vil rejse for Paradisbakkerne som helhed.

– Lodsejerne står aldeles uforstående over for en fredningssag. Vi ville kunne forstå behovet for en konkret fredning, hvis der forelå planer om at bygge feriecentre, industri eller slutdepoter til radioaktivt affald. Men der er ingen sådanne planer, siger Lars Wichmann Hansen.

Han mener desuden, at en fredning af Paradisbakkerne er overflødigt, da området i forvejen er beskyttet af EU's habitatdirektiv (Natura 2000), ligesom også store dele er fredsskov.

– Nej, vi kan alene se DN’s bebudede fredningssag som en formynderisk mistillid til, at lodsejerne kan passe på deres egen skov.

Der er ingen grund til denne mistillid, og det har historien også vist, mener han.

– Lodsejerne i Paradisbakkerne har i generationer stillet deres skov til rådighed for det omgivende samfund uden nogen form for økonomisk kompensation, siger han og peger eksempelvis på, at de første afmærkede vandreruter, hvoraf de fleste stadig findes og bruges flittigt, blev til på privat initiativ.

Han mener også, at hvis Paradisbakkerne som helhed skal fredes, vil samfundet skulle bruge store ressourcer på sagsomkostninger og erstatninger, og frem for alt vil dele af den fremtidige forvaltning og pleje påhvile kommunen, og udgifterne hertil vil skulle prioriteres ind i et i forvejen presset kommunalt budget.

– Natur- og miljøområdet får allerede i dag reelt for få ressourcer til at kunne varetage alle de pleje- og tilsynsopgaver, som påhviler kommunen, siger Lars Wichmann Hansen.