Det nye parti Demokraterne indgår valgforbund med centrum-venstre partier både i Østdanmark og i København.
Håbet er, at det får flere vælgere til at stemme på dem, ligesom det giver Demokraterne større mulighed for at få indflydelse efter valget.
I Region Østdanmark er Demokraterne (liste J) gået i valgforbund med Socialdemokratiet (A), Radikale Venstre (B), SF (F), Moderaterne (M), Enhedslisten (Ø) og Alternativet (Å).
– Det er helt fantastisk, at vi er med i et så bredt valgforbund og desuden har valgforbundet et godt fælles grundlag. Med valgforbundet, så står vi meget stærkere i valgkampen, men også når vi efter valget skal kæmpe for vores mærkesager bl.a. mere demokrati, billgere eller gratis offentlig trafik, et stærkere beredskab, en bedre psykiatri, offentlig betalt tandpleje, rent drikkevand til os alle samt at Bornholm og andre tyndt befolkede områder ikke bliver glemt i den nye Region Østdanmark, fortæller Lave K. Broch, der er spidskandidat for Demokraterne i Region Østdanmark i en pressemeddelelse.