Faren er reel: Her skal en olieforurening helst ramme

Det lokale beredskab følger nøje med, når der lurer en potentiel miljøkatastrofe i Østersøen, senest da tankskibet Koala grundstødte i en russisk havn.

Søndag skete der mindst en eksplosion i motorrummet på tankskibet Koala, som befandt sig i den russiske østersøhavn Ust-Luga tæt på grænsen til Estland.

Der var også meldinger om, at skibets agterstavn var stødt på en sandbanke. Om bord havde den 130.000 ton olie. Russiske myndigheder forsikrede, at skibet ikke havde lækket olie, men Finland forhøjede beredskabet, og landets kystvagt begyndte at forberede sig på en potentiel oliekatastrofe. Også her på Bornholm blev der fulgt med.

– Vi har fulgt med i medierne. Det er klart, at det vækker lidt bekymring med den størrelse olietanker. Det kan godt have betydning for os, hvis det går galt, i og med at olie kan drive rigtig langt, siger viceberedskabschef Klaus Rønne Jensen.

Ust-Luga er en havn, som den såkaldte skyggeflåde benytter. Skyggeflåden består af skibe, som er utilstrækkeligt forsikret, der omgår sanktioner og undgår kontroller. De sejler under andre flag end det russiske, og Koala sejler under østaten Antigua og Barbudas flag.

– I bund og grund understreger det den usikkerhed, der er omkring den her skyggeflåde, og den situation, vi har omkring os. Der er en potentiel fare for større olieforureninger, og den er ikke blevet mindre. Vi havde også et skib for et par uger siden nede ved Rügen, siger Klaus Rønne Jensen.

Det var i januar, at tankskibet Eventin drev rundt i Østersøen ud for Tysklands nordlige kyst. Det sejlede under panamansk flag og blev af den tyske regering beskyldt for at være en del af skyggeflåden.

Tæt dialog med Søværnet

Det lokale beredskab følger situationen i Ust-Luga nøje og arbejder i det hele taget på at være forberedt, hvis der sker et større olieudslip i Østersøen.

– Hvis et skib grundstøder på den bornholmske kyst, så kommer forureningen her og nu, men hvis der er en, der smider noget til havs, så vil der være et varsel, hvor vi kan forberede os, inden det rammer kysten, siger Klaus Rønne Jensen.

Han forklarer, at det til havs er staten og Søværnet, der har opgaven, og hvis et olieudslip nærmer sig Bornholm, vil der være en tæt dialog med det lokale beredskab, som dermed vil kunne følge situationen nøje.

– Så snart olien rammer dansk farvand, vil de danske myndigheder orientere os om, hvad der potentielt er på vej. Vi har ikke gjort noget ekstra lige nu, men det underbygger endnu en gang, at det her er et område, man skal fastholde fokus på, siger viceberedskabschefen.

Plan bliver opdateret

I september gennemførte myndighederne en øvelse, hvor scenariet handlede om en grundstødning med en større olieforurening til følge.

– Der trænede vi netop indsættelse mod olie til havs, der rammer kysten, og der fik vi et par læringspunkter med, som vi gerne vil inddrage i en ny olieberedskabsplan, siger Klaus Rønne Jensen.

På baggrund af øvelsen er man i gang med at revidere beredskabsplanen, fortæller han. Ikke fordi der er kommet voldsomme ændringer på lovgivning eller på selve indsatsen, men fordi nogle forhold har ændret sig, siden planen blev lavet.

– Det handler meget om samarbejdet mellem de forskellige myndigheder til lands, til vands og i luften. Hvornår er det staten, og hvornår er det kommunen? Hvilke muligheder har vi inde på kysten sat op imod den maritime styrkes mulighed for at dæmme op, inden det rammer kysten, siger Klaus Rønne Jensen.

Opdateringen af olieberedskabsplanen bygger ikke kun på efterårets øvelse, men også på erfaringer fra andre steder i Europa, hvor der har været olieforureninger, fortæller han. Andet handler om mere lavpraktiske ting som håndtering af råolie.

– Olieberedskabsplanen omfatter også både opsamling, opbevaring og destruktion af råolien, og der har verden bare forandret, siden sidst vi lavede en olieberedskabsplan. Det er også noget, vi kigger på, siger Klaus Rønne Jensen.

I 2003 forliste skibet Fu Shan Hai nordøst for Bornholm. Det medførte olieforurening på klippekysten, hvilket er det værst tænkelig scenarie ved et olieudslip. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Her skal olien helst ramme

Set fra viceberedskabschefens stol vil det optimale være at få inddæmmet olien, inden den når Bornholm, da olieforureninger på kyster er en længerevarende, tung og ikke mindst ressourcekrævende opgave.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, er Klaus Rønne Jensen ikke i tvivl om, hvor han helst ser olien ramme Bornholm.

– Allerhelst vil vi gerne have ledt olieforureningen hen til vores sandstrande. Det er absolut det nemmeste at rydde op på, fordi vi kan afdække sandet med forskellige remedier og nemmere opsamle det. Det værst tænkelige er forurening på klipperne, som vi så tilbage med Fu Shan Hai, hvor man går og skrubber klipperne med en børste, siger Klaus Rønne Jensen.

Skibet Fu Shan Hai forliste i 2003 nordvest for Bornholm, hvilket førte til en miljøkatastrofe med forurening på den bornholmske kyst og på Christiansø.